“Emma Gad For Hvide” af Anna Neye

Emma Gad For Hvide af Anna Neye, udgivet: 2017, 134 sider, Gyldendal.

DSC_0691-1

Emma Gad For Hvide er en meget flot illustreret guide til, hvordan alle vi hvide mennesker skal begå os i en verden, hvor der findes folk med andre hudfarver end os selv. Det kan være ganske svært, så Anne Neye har skrevet en humoristisk, satirisk og lettilgængelig bog, der gennemgår alle de mest presserende problematikker. Der er også billeder, citater, en quiz, nogle guides, og en opskrift, så vi ikke sidder og falder i søvn eller stopper med at læse af frustration.

Indimellem synes jeg den bliver en lille smule plat, men for det meste fanger Neye en passende balance mellem humor og alvor uden dermed at være mindre oplysende. Bogen formår at give et virkelig godt overblik over bl.a. Danmarks slaverihistorie, forskellige spørgsmål om racisme gennem tiden, og giver meget konkrete og forståelige svar på de fleste af de spørgsmål og misforståelse hvide mennesker går rundt med.

Noget af det ved man, forhåbentlig, i forvejen, mens andet vil være ny information eller et nyt blik på forskellige spørgsmål. Den er vitterligt lavet så alle kan forstå, hvad det er hun prøver at sige, og det kan virke lidt irriterende, måske, hvis man faktisk ved noget om de forskellige emner. Men jeg er imponeret over Neyes evne til at give meget komplekse problemstillinger et sprog og en fremstilling, der faktisk er tilgængelig for alle. Den forenkler dem ikke til binære tilstande, men bevarer deres komplekse natur og forklarer dem blot skarpt og klart. Så nu er der ingen undskyldning for uvidenhed. Det bliver ikke lettere at lære og forstå, hvad racisme er og hvordan vi undgår og modarbejder den.

Den giver også små meditationsguides til, hvordan os hvide skal håndtere at føle, at vi nu alle sammen kollektivt bliver anklaget for at være racistiske, selvom det ikke er lige er mig eller dig, der har gjort noget galt, men jo de andre hvide mennesker. For det er en generel ting, det med at have lyst til, når der tales om at hvide mennesker er racistiske, at sige “hovhov, ikke alle hvide mennesker” og føle sig lidt skidt tilpas, fordi man føler man bliver anklaget for noget, man ikke har gjort. Neye hjælper dig til at forstår, at det er en strukturel ting og så er der en lille øvelse du kan lave, hvis du føler dig ramt.

Det er oprigtigt en bog alle kunne have gavn af at læse, og som helt sikkert vil oplyse om dele af Danmarks og verdens fortid, som vi enten ikke kender til eller sjældent tænker på. Den forholder sig også til, hvad fortiden betyder for vores samfund i dag, vores danske selvforståelse, og den måde vi omgås hinanden på – på tværs af hudfarver og kultur.

Jeg er fan, og egentlig er det jo en genial idé. Man burde have guidebøger, som denne til mange flere ting. Jeg synes helt sikkert den burde stå på de fleste (hvide) hylder. Så man kan genlæse den regelmæssigt og sikre sig man opfører sig ordentligt, og ikke er en racistisk nar – og hvis man er det alligevel (for vi er kun mennesker og vi fucker af og til op), så kan man forstå at man er det og sige undskyld.

Vi har et ansvar, oprigtigt talt, til at forstå og modarbejde de strukturer, der findes i samfundet, og som mennesker, der ikke ligner os selv lider under. Som f.eks. racisme. Emma Gad For Hvide er et perfekt sted at starte, så start.

DSC_0696-1

DSC_0708-1

Advertisements

4 thoughts on ““Emma Gad For Hvide” af Anna Neye

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s