“The Fifth Season” af N.K. Jemisin

The Fifth Season (The Broken Earth #1) af N.K. Jemisin, udgivet: 2015, 468 sider, Orbit.

DSC_1004-3

You are a weapon meant to move mountains. A mere walk can’t take that out of you.

*

Der er fantasy, der føles bekendt, der bruger troper og ideer som du kender og elsker. Og så er der fantasy, der bryder grænserne for, hvad fantasy kan være.

The Fifth Season tilhører den sidste kategori. Det er en svimlende, imponerende og omfattende roman, der tør berøre dybder af menneskelig modstandskraft og grusomhed på en måde, så det sætter sig i kroppen. Det er en roman, der er gennemsyret af undertrykkelse. De tre kvinder vi følger gennemlever alle en umenneskeliggørelse.

Alle tre er orogenes, og har evnen til at manipulere med jordens materialer, de kan forårsage jordskælv, vulkanudbrud – eller forhindre dem i at opstå. De besidder enorm magt og er af samme grund frygtet som intet andet. De ses som unaturlige, monstre, ikke-mennesker. De jages vildt, medmindre de reddes af the Fulcrum, hvor de kan oplæres og begynde at tjene befolkningen.

Damaya er heldig (eller er hun? indimellem er døden en særlig nåde) og bliver indlemmet i the Fulcrum. Her lærer hun at forstå, hvad hun er, og hvilken position det placerer hende i. Syenite gennemlever realiteten af at have gennemgået træning hos the Fulcrum. Med sine evner under kontrol udnyttes hun nu af det system, der har reddet hende fra døden, og hun indser langsomt og en smule modvilligt (hvem har lyst til at indrømme, de har ladet sig underkaste?), hvor umenneskeligt et system det er. Hvor let det har lært hende at frasige sig sin egen værdi. Og så er der Essun. Hvis søn er blevet banket ihjel af hendes mand, for at besidde samme kræfter som Essun. En søn, myrdet for at kunne tale med jorden og bevæge selve verdens indre. Hendes hævntogt udvikler sig snart til andet og mere end blot en rejse mod forløsning, for i samme øjeblik opstår et gigantisk jordskælv, der flækker hele jorden – og verden begynder at gå under.

*

“‘But each of us is just another weapon, to them. Just a useful monster, just a bit of new blood to add to the breeding lines.’

*

Det er en af de mest ubehagelige romaner, jeg nogensinde har læst. Jeg var ofte nødt til at stoppe med at læse et øjeblik og blotte trække vejret. Jemisin er nådesløs i sin portrættering af umenneskeliggørelse, uretfærdighed og den vold, det er så let at udøve mod dem, vi ser som værende under os. Der er en helt ekstrem brutalitet hele vejen igennem.

Det er passende i en roman, hvor ikke kun mennesker kæmper mod mennesker, men hvor de samtidig trues af konstante apokalyptiske naturkatastrofer, såkaldte fifth seasons. Det er en sådan verden rammes af, da romanen starter. I dette apokalyptiske landskab, i en verden på kanten af ruin og udryddelse, der kæmper enkelte individer først for sig selv, og senere for at noget nyt kan opstå af asken.

Det er muligvis en brutal roman, men den er også fyldt med håb. Med troen på, at slutningen på én historie blot er starten på en ny, og at en verden i ruiner er en verden der kan genopbygges. Bedre og mere lige end før. Men først må den gamle verden forgå, og dem, vi har mistet må hævnes.

The Fifth Season er en ufattelig roman. En af de bedste jeg nogensinde har læst. Ikke blot fordi den tør gå derud, hvor den gør, men fordi Jemisin skriver med en indlevelse, der er ubeskrivelig. Hun fanger grusomheden, men også blidheden og den uendelige kærlighed, der findes i mennesket. Hun beskriver præcist og med næsten ubærlig præcision den smerte og det overgreb det er at miste sin værdi som person, at blive reduceret til at være et redskab, et våben. Jemisins karakterer besidder en realisme, det ikke altid lykkes forfattere i denne genre at gengive, og slet ikke i så høj grad som her. Den styrke disse kvinder kan finde frem, hvis de presses nok, og den uendelige kapacitet de har for forandring er beskrevet helt eminent, fordi den er blandet med smerte, frygt og tøven.

Forandring sker heller ikke altid gennem tilgivelse eller kompromis, oftere, måske, gennem enorm ødelæggelse. Denne femte sæson er ikke skabt af naturen, den er menneskelig. Det er en ødelæggelse der her videregives, som den blevet givet til dem, der forsager den. Det er en voldshandling der opstår som reaktion på en enorm misbrug og perversion af magt. En naturlig reaktion. Jorden er muligvis vred, men det menneske, der er blevet gjort værdiløst, er vredere.

Det minder mig lidt om en sætning fra en af mine yndlingsdigtere, Richard Siken: “We have not touched the stars nor are we forgiven, which brings us back to the hero’s shoulders and a gentleness that comes, not from the absence of violence, but despite the abundance of it“.

Det er let at skrive en voldsom roman, det er langt sværere at indgyde den med håb, kærlighed og blidhed uden at miste tyngde, uden at miste dybde. Men Jemisin formår det. Hun formår meget mere end det. Hun formår at skrive en fantasy roman, der både bryder grænserne for fantasy og samtidig formår at være i direkte samtale med vores nutidige samfund og vores historie. Ikke med så mange ord, men du kan fornemme det i detaljerne. Jeg er i ærefrygt over hendes talent.

*

“‘The world is what it is. Unless you destroy it and start all over again, there’s no changing it.’

DSC_1019-1

DSC_1013-1

 

Advertisements

One thought on ““The Fifth Season” af N.K. Jemisin

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

w

Connecting to %s