Tilbageblik: Juni og endelig ferie

DSC_0179-3

DSC_0211-1

Bøger, jeg fik læst: 14.

Bøger, jeg anskaffede mig: 4, faktisk købte jeg en hel Humble Bundle fyldt med graphic novels, så det her tal er væsentligt højere. Men jeg købte 3 fysiske bøger. Beloved af Toni Morrison og A Wrinkle in Time af Madeleine L’Engle fra Folio Society (der har udsalg lige nu), og så ankom min pre-order af The Gentleman’s Guide to Vice and Virtue af Mackenzi Lee. Derudover fik jeg en valgfri bog fra Saxo for at have været med i en undersøgelse, og det blev The Enchanted Wanderer and Other Stories af Nikolai Leskov, og den har virkelig det fineste cover.

Bøger, jeg skaffede mig af med: 0. Det her er måske faktisk ikke sandt, men jeg kan ikke huske, jeg har skilt mig af med nogle.

Mest mindeværdige læseoplevelseThe Gentleman’s Guide to Vice and Virtue af Mackenzi Lee. Uden tvivl. Jeg havde ventet på den bog så længe, og mine forventninger var skyhøje, og jeg elskede den alligevel.

Livet udover bøgerne: Jeg havde min sidste eksamen d. 7/6 og afsluttede dermed min bachelor i Litteraturhistorie med tilvalg i Journalistisk Formidling. Efter sommeren starter jeg på kandidaten i litteraturhistorie, og det glæder jeg mig meget til. Journalistik var virkelig ikke særlig godt, så det bliver rart at komme tilbage til litteraturen. Det betød også, jeg fik meget tidlig ferie, og det har jeg virkelig nydt. Jeg har fået set Røde Orm med min familie, hvilket var super fint. Første gang vi var afsted regnede det helt vildt, så den blev aflyst og vi flyttede oplevelsen til d. 26/6. Det var et sjovt, underholdende og velopsat stykke, så jeg er glad for vi kom afsted. Der var også sommerafslutning med Authors in Aarhus, hvor vi fik tapas og diskuterede Yu Huas roman Den Syvende Dag, der udkommer oversat til dansk i august. Vi vender dog tilbage til august, hvor bl.a. Yu Hua og Siri Hustvedt gæser Aarhus, så det var mere bare en sommerfejring end en afslutning. Ellers har jeg bare arbejdet, nydt min ferie, læst en masse, og set min familie nu, hvor jeg endelig har masser af tid.

(Læse)mål for juli: Jeg er med i en blogger readalong for Ravnenes Hvisken, som jeg har ejet siden bogbloggertræffet sidste år, men endnu ikke har fået læst. Så den skal jeg helt sikkert igennem. Derudover er planen blot at fortsætte med at læse bøger skrevet af kvinder. Jeg vil gerne have læst lidt af Hustvedt også, da hun kommer til Aarhus, og også gerne noget af Zadie Smith og Imbolo Mbue da jeg regner med at komme til Louisiana Literature, hvor de begge er til stede. Colson Whitehead vil også være der, og jeg har lige købt hans roman The Underground Railroad, som jeg også skal have læst. Derudover har jeg ingen læseplaner, udover at komme igennem flere af bøgerne af kvindelige forfattere.

Her er en liste over de bøger, jeg fik læst:

DSC_0188-2

Søndagstanker: Wonder Woman

wonder-woman

Efter min sidste eksamen d. 7/6 tog jeg med en ven ind for at se Wonder Woman. Det virkede som den perfekte måde at fejre, at jeg nu havde afsluttet min bachelor – og jeg havde ret. Jeg har været meget glad for Marvels’ Cinematic Universe, specielt Captain America filmene, men jeg er også blevet mere og mere frustreret og såret over at de endnu ikke har lavet en film med en kvindelig superhelt i hovedrollen. En film, der ville være hendes film. De har ellers nok heltinder at vælge imellem.

Så da Wonder Woman blev annonceret var der ingen tvivl om, at jeg skulle se den (selvom det er DC). For det var tydeligt den ville betyde noget. Hvis den floppede, så ville det betyde at der nok ville gå nogle år før vi fik endnu en “chance” for endnu en kvindelig superhelte film. Eller, hvis den blev en succes, at Hollywood havde taget fejl ved at antage, der ikke ville være penge i en kvindelig superhelt. Heldigvis blev det den sidstnævnte.

At sætte alle ens håb og drømme på én film virker grotesk, men jeg får desværre ofte følelsen af, at det er sådan det fungerer. Hvis ikke det er en film lavet af (hvide) mænd, med hvide, heteroseksuelle mænd i hovedrollen, så er det som om den ikke har lov til at floppe. Hvis den gør, så er det som om hele verden ser på den og tænker “Det viser tydeligt, der ikke er penge i den slags film”, hvilket er løgn. Der er som regel ikke penge i dårlige film, men så snart en dårlig film også involverer en minoritet, så er der meget mere på spil. Hvid mænd kan fejle så meget de vil, igen og igen, uden at der sker noget som helst.

Så derfor har jeg været lykkelig over at Wonder Woman blev en succes. Men mere end det, så var der noget magisk over at se en kvinde være hovedperson og heltinde. Ikke bare heltinde, men heltinden. Helten. Den person, der skal redde hele verden. Jeg har flere gange set kvinder beskrive, hvordan de simpelthen græd igennem Wonder Woman. Over endelig at se deres eget køn repræsenteret i den rolle. Ikke seksualiseret, ikke som objekt for en mand, ikke som et plot-device, men som filmens heroiske hjerte. At se en kvinde være grunden til at filmen overhovedet blev lavet. Jeg græd ikke selv, men jeg nød filmen på en helt ny måde. Fordi jeg ikke behøvede sidde og vente på, at der landede en eller anden dårlig joke, på at Diana blev slut-shamet eller nedgjort af mænd. For det skete ikke.

Jeg tror, vi vænner os til at se os selv repræsenteret sådan. Vi vænner os til den generelle sexisme i kvinders rolle på film og i serier, vi vænner os til at se dem som karakterer, der ikke har nogen rolle udover, hvad de kan gøre for mænd. Det er blevet bedre, men det er stadig alt for sjældent, der findes portrætteringer, hvor kvinder får lov til at eksistere på film uden alle de små mikro-aggressioner vi vænnet os til.

Wonder Woman er fri for disse. Der er ingen sjofle eller lumre jokes, ingen seksualiserede øjeblikke, hvor der dvæles lige lidt for længe på Dianas kvindelige former. Ingen scener, hvor Steve Trevor, den mandlige hovedperson, sætter spørgsmålstegn ved Dianas kompetence eller evner til at være en heltinde. Eller hvor hendes kompetencer gør han sætter tvivl ved sine egne kompetencer eller mandlighed.

Han accepterer uden videre at hun er bedre til at slås end ham, at hendes rolle er en helt anden end hans egen, og så støtter han hende så godt han kan. Selvfølgelig er der sexisme, det er trods alt starten af 1900 tallet vi taler om, men det er aldrig en meta-sexisme. Det er aldrig en sexisme, der bløder over i den måde Diana præsenteres for seeren som karakter. Det er blot en reaktion mænd i filmen har på hende. Det er ikke filmens reaktion på Diana, som kvindelig hovedperson, og det er en meget væsentlig forskel.

Hvis man f.eks. læser Joss Whedons’ mulige Wonder Woman manuskript, så vil man se, hvad jeg mener. Det er et sexistisk manuskript, hvor hverken filmen eller folkene bag filmen kan håndtere en kvindelig hovedperson. Whedon ved tydeligvis ikke, hvad han skal gøre med en kvindelig hovedperson. Han kan simpelthen ikke finde ud af at skrive hende. Heldigvis blev Wonder Woman i stedet skrevet og instrueret af en kvinde, Patty Jenkins. Gudskelov.

Det her blev et meget længere indlæg end jeg havde regnet med. Egentlig ville jeg bare fortælle jer, hvor meget jeg nød filmen og så anbefale jer nogle Gail Simone Wonder Woman graphic novels. Men det viser bare, hvor vigtig den her film egentlig er for mig og for mange andre kvinder.

Det er en film, der starter med en ø, hvor der ikke eksistere en eneste mand. Kun kompetente, kampdygtige amazoner, der er forkæmpere for retfærdighed og fred. De bliver alle behandlet med respekt af filmen, de får lov at være imponerende. Vigtigst af alt, så er det en film, der kan finde ud af at lade Diana være naiv, kompetent, selvsikker og tvivlende på én og samme tid. Det er en film, der tør lade heltindens menneskelighed, medfølelse og empati være hendes stærkeste træk uden at fordømme det. Der er ingen mørk anti-helt at hente her. Der er bare en kvinde med superkræfter, der tror på, at det er værd at gøre verden til et bedre, mere sikkert sted. Ikke kun for nogle, men for alle.

Det er ikke en perfekt film, og der er kontroverser omkring Gal Gadot, der har udvist støtte til Israel i Israel-Palæstina konflikten – et emne jeg ved meget lidt om, så det vil jeg ikke forsøge at kommentere på. Men Wonder Woman behandler Diana med respekt og værdighed, og giver hende en fantastisk superhelte fortælling. Og det er vigtigt, for det sætter tonen for alle de film, der kommer herefter. Af den grund er jeg glad for, den har haft den succes, den har.

Hvis I ønsker at læse mere Wonder Woman indtil den næste film – og gud ved, det ønsker jeg – så er Gail Simones versioner et fint sted at starte. Hun selv har anbefalet The Circle og Ends of the Earth på twitter, som dem hun bedst selv kan lide. Jeg har i hvert fald ikke tænkt mig at se Batman vs. Superman. Hvor meget jeg end elsker Diana, så er ingenting den smerte værd.

wonder-woman

Summer of Reading Women 2017

DSC_0661-1

Det er endnu engang blevet tid til en sommer fyldt med kvindelige forfattere. Som i  2015 og 2016 vil jeg tilbringe min sommer med primært at læse kvindelige forfattere. I år har jeg to mål, der er lidt i strid med hinanden. Jeg vil rigtig gerne arbejde mig igennem nogle af de mange bøger, jeg allerede ejer. Men jeg vil også virkelig gerne gøre min sommer så divers som muligt, og da mange af de bøger jeg ejer ikke ligefrem falder i den kategori, så er jeg nok nødt til at købe nogle bøger til.

Ideen med projektet er at få læst flere kvindelige forfattere, og så vil jeg gerne nå op på at have læst lige så mange romaner skrevet af kvinder, som af mænd. Lige nu ser tallene således ud:

Mænd: 353
Kvinder: 236

Så der er lidt vej til målet.

Her er en liste over nogle af de romaner, jeg rigtig gerne vil have læst og har optimistiske planer om at komme igennem. Listen ændrer sig altid, men det er rart at starte ud med et konkret mål og så afvige fra det som det passer.

  1. The Gentleman’s Guide to Vice and Virtue af Mackenzie Lee
  2. When Dimple Met Rishi af Sandhya Menon
  3. Krigen har ikke et kvindeligt ansigt af Svetlana Alexievich
  4. The Bloody Chamber and Other Stories af Angela Carter
  5. The Fifth Season af N.K. Jemisin
  6. A Visit from the Goon Squad af Jennifer Egan
  7. Possession af A.S. Byatt
  8. Half of a Yellow Sun af Chimamanda Ngozie Adichie
  9. Ravnenes Hvisken af Malene Sølvsten
  10. Mrs. Dalloway af Virginia Woolf
  11. There but for the af Ali Smith
  12. A Wave In The Mind af Ursula Le Guin
  13. The Secret History af Donna Tartt
  14. Traitor’s Moon af Lynn Flewelling
  15. The Wrath and the Dawn af Reneé Ahdieh
  16. The Glorious Heresies af Lisa McInerney

Jeg har næsten tre måneders ferie og meget få planer, så der bør være masser af plads til at få læst nogle bøger. Specielt fordi det første halve år af 2017 virkelig ikke har budt på meget læsning i forhold til, hvad jeg plejer, så jeg er mere end klar til at dykke ned i bøgerne.

I er alle sammen velkomne til at deltage, så meget I har lyst til. De fleste af mine posts på instagram vil være tagget med #SoW17 eller #SummerofWomen2017, og I skal endelig bare tagge jeres billeder og kommentere, hvis I læser en god bog af en kvindelig forfatter.

Har I nogle forslag til gode bøger, jeg kan læse? Og hvilke sommerbøger glæder I jer til at gå i gang med?

 

Vinderen af Han Kang og Delphine de Vigan Giveaway

DSC_0024-1

DSC_0047-4

I går sad jeg meget nervøst og så klokken nærme sig 14, så min eksamen var ude af mine hænder og jeg igen kunne trække vejret frit. Så drak jeg lidt vin, spiste et halvt kilo blåbær og havde det godt.

I dag fejrer jeg lidt mere ved at tage til VM i middelalderkampsport med tilhørende middelaldermarked. Men først har jeg trukket en vinder af min Han Kang og Delphine de Vigan giveaway.

Det blev Louise fra Kære Dig!

Mange gange tillykke. Jeg har sendt dig en email, og så snart jeg har din adresse, så sender jeg en fin bogpakke til dig. Jeg håber sådan, du kommer til at nyde dem ❤

DSC_0004-1

Giveaway: Han Kang & Delphine de Vigan

DSC_0626-1

Jeg har tænkt på denne giveaway længe, og har nu endelig fundet ud af, hvilke to bøger, jeg skal give væk.

Sidste sommer læste jeg en hel stak fantastiske bøger skrevet af kvinder, og jeg vil i denne anledning give to af disse bøger væk, for jeg nåede det ikke dengang og nu er det snart sommer igen. Det drejer sig om Baseret på en sand historie af Delphine de Vigan og Human Acts af Han Kang. Begge er romaner, jeg selv var meget betaget af, og de var nogle af de bedste bøger, jeg fik læst sidste år.

Vigans roman handler om et venskab mellem to kvinder, der langsomt afspores og udvikler sig til noget langt mere farligt. Den er samtidigt også en slags meta-kommentar på litteratur, identitet og grænsen mellem virkelighed og fiktion. Det er en ubehagelig, creepy og vildt medrivende, velskrevet bog.

Han Kangs roman er til gengæld en voldsom, rørende, smertelig og ufattelig sympatisk fortælling om oprør, folkedrab, og et vigtigt stykke koreansk historie. Det er en fortælling om, hvordan blot det at eksistere, at huske og være til stede i andres liv kan være en form for revolution. Han Kangs The Vegetarian tales der en del mere om, da den vandt The Man Booker Prize, men jeg synes absolut Human Acts har fortjent lige så meget opmærksomhed.

Og nu kan en heldig person vinde begge bøger!

For at være med skal du blot skrive en kommentar med den bedste bog, du har læst, skrevet af en kvindelig forfatter. Og så selvfølgelig din email eller en anden måde jeg kan kontakte dig på, hvis du vinder.

Vinderen findes d. 25/05 (dagen efter jeg har afleveret eksamen, hurra!).

DSC_0637-1

Den fineste “Release” bogpakke

DSC_0210-1

DSC_0217-1

Jeg tilbragte hele min weekend sammen med min mor, og da jeg kom tilbage til Aarhus, så så jeg i min postkasse en lille notits om at, der stod en pakke fra Gyldendal og ventede på mig.

Jeg ventede intet fra dem, og var vildt spændt på at se, hvad de havde sendt mig. Inde i det inderste af min sjæl håbede jeg sådan, det var den fine Beyoncé/Release kop, jeg så på Nikolines instagram, men jeg vidste også godt, det var fjollet… Hvorfor skulle de sende mig den?

Så der var intet andet end ren, uforfalsket fryd, da jeg hentede pakken, åbnede den og fandt en Release bogpakke – samt den så eftertragtede kop! Den kom med en hardcover version af den endelige bog og et ur. Et vaskeægte ur. Jeg er simpelthen så begejstret.

Før udgivelsen af bogen fik jeg et anmeldereksemplar fra forlaget, og jeg anmeldte den for et par uger siden. Jeg synes, den er så fantastisk, og det her er den bedste måde at blive mindet om den i det daglige.

Min bogsjæl bliver så latterligt glad, og dette grønne vidunder bliver min fremtidige go-to kop, når jeg skal bruge lidt motivation eller trøst. For hvad er mere opmuntrende end tanken om at vi alle, et eller andet sted derude, er Beyoncé?

Tusind tak til Gyldendal ❤ I har reddet min dag, min uge, mit år, og lidt mit liv indtil den her kop går i stykker (altså, ikke rigtigt, men alligevel lidt). Nu vil jeg stille Release op ved siden af mine andre Patrick Ness bøger, og tænke på, hvor god jeg synes den var. Jeg planlægger at læse Mrs. Dalloway til sommer, og derefter kunne jeg virkelig godt finde på at læse Release igen bare for at se, hvor meget mere af inspirationen, jeg kan spotte.

Sikke en dejlig overraskelse ❤

DSC_0212-1

DSC_0223-1

DSC_0220-1

Tilbageblik: Stressende april

DSC_0080-1

DSC_0720-1

April har været overvældende. Jeg har haft travlt med mit studie, og da jeg ikke bryder mig om mit tilvalg, så har det ikke været på den gode måde. Jeg har konstant været på farten, eller sådan føltes det i hvert fald, og har ikke kunne slappe af, selv når jeg ikke har haft nogle planer. Det er også en måned, der har budt på nye udfordringer, men har simpelthen været så stresset, jeg nærmest ikke har kunne sætte pris på alle de gode ting, der sker. Påskeferien var en velkommen pause, der alligevel endte med ikke at være så meget en pause.

Til gengæld er træerne sprunget ud, verden er blevet fin og forårsgrøn, mine morgener er gyldne og lyse, og det løfter sådan mit humør.

Jeg har også overvejet om bloggen måske skal forandres. Det kunne meget vel være. Jeg leger lidt med ideen om helt at skifte navn, hjemmeside, det hele, så det kom til at reflekterer mit ønske om at fokusere på diversitet i litteratur. Det ville være lidt en omvæltning, specielt fordi jeg efterhånden føler mig forholdsvis etableret som Thoughts in Purplue. Vi må se. Det kunne godt være noget, der skete over sommeren, for er meget glad for ideen.

Bøger, jeg fik læst: 9

Bøger, jeg anskaffede mig: 2, der dog ikke er ankommet endnu. Suk.

Bøger, jeg skaffede mig af med: 33. Jeg har virkelig ryddet op i min bogreol i løbet af måneden. De fleste af dem står dog bare på mit gulv lige nu, mens jeg beslutter, hvad præcis jeg skal gøre med dem.

Mest mindeværdige læseoplevelse: Det var uden tvivl The Heart is a Lonely Hunter af Carson McCullers. Det er en tragisk, insisterende, og ufattelig empatisk fortælling om menneskets ensomhed. The Upside of Unrequited af Becky Albertalli var til gengæld også ufatteligt fin og sød og hjertevarm.

Livet udover bøgerne:  Jeg har haft travlt med studiet, jobs og frivilligt arbejde, men lidt sjove ting har der heldigvis også været plads til. Jeg var til reception for Forlaget Olga, som jeg slæbte min veninde Rikke med til. Rikke og en anden veninde, Ida, afholdt også tidligere på måneden en mordmysterie fest i stedet for en normal fødselsdagsfest, og det var en helt fantastisk aften. Jeg afsluttede måneden med Dewey’s Readathon, der gik ret godt, på trods af at det ikke gik helt, som jeg havde håbet. Ligemeget hvad, så vil det altid  være hyggeligt at tilbringe 24 timer i læsningens tegn.

Jeg har også fået klippet mit hår! Så nu er det helt fint, kort og blond.

(Læse)mål for maj: Jeg glæder mig til Monstress og Black Panther ankommer fra Saxo. Begge er bøger, jeg længe har ville læse, så ser meget frem til dem. Jeg vil også rigtig gerne have læst Vile Bodies af Evelyn Waugh, samt I Capture the Castle, som jeg ikke nåede til Dewey’s Readathon. Maj betyder desværre også eksamen, så læsningen ryger nok lidt på hold igen. Jeg glæder mig simpelthen sådan til sommerferie, til lyse sommeraftener, og lange dovne dage med ingen planer.

DSC_0034-1

DSC_0071-1