FAQ

Hvad anmelder jeg?

Jeg anmelder stort set alle typer bøger, men dog med fokus på contemporary fiction, klassikere, YA, sci-fi, fantasy, og historisk fiktion. Jeg er dog åben over for alle slags bøger, og der vil derfor være meget variation i mine anmeldelser.

Jeg går også op i at læse diverst, og gerne bøger, der er own voices, altså hvor forfatteren og karakterer i romanen deler dele af deres identitet (f.eks. seksualitet, race eller andet). Forfatteren skriver derfor altså ud fra egne erfaringer. Derfor vil overvejelser omkring sexisme, racisme, homofobi osv. også oftest være en del af mine anmeldelser, hvis en bog viser sig at være problematisk på de punkter. At læse diverst for mig betyder at læse romaner skrevet af og om personer, hvis livserfaringer ikke minder om mine egne, og specielt romaner, der repræsenterer grupper af mennesker, der ikke ofte bliver repræsenteret i litteraturen eller andre medier. Det er det vigtigste mål med min læsning.

Hvad er min anmeldelsespolitik?

Alle anmeldelser er et udtryk for min egen holdning, og det vil de altid være. Jeg vil også altid give udtryk for, når en bog er et anmeldereksemplar. Min anmeldelser af anmeldereksemplarer vil også altid udtrykke min egen holdning. Hvis jeg får tilsendt en bog uopfordret, så kan jeg ikke love, at jeg anmelder den. Men bøger jeg selv har anmodet om, vil jeg altid anmelde på bloggen så hurtigt som muligt.

Hvad betyder min blogtitel?

Ordet ‘purplue’ kommer fra et brev John Keats har skrevet til Fanny Brawne. Jeg er stor Keats fan, så det føltes oplagt at inddrage ham, specielt fordi bogen jeg læste det i, er en af de smukkeste bøger jeg er stødt på. Den står mit hjerte meget nær. Historien med de to er helt forrygende smuk og tragisk. Sætningen lyder sådan her: “I did not know whether to say purple or blue so in the mixture of the thought wrote purplue which may be an excellent name for a colour made up of those two, and would suit well to start next spring.

Bogen hedder “So Bright and Delicate, Love Letters and Poems of John Keats to Fanny Brawne” (Penguin Classics). Der er også en film om de to kaldet “Bright Star” jeg absolut kan anbefale.

Hvorfor giver jeg ikke stjerner?

Jeg anmelder stadig bøger på goodreads, og der vil jeg altid give en stjerne-rating. Når jeg ikke gør det på denne blog, så skyldes det, at jeg ofte har svært ved at vurdere hvilken rating, der passer bedst. Det bliver altså for snævert og besværligt et system, og jeg føler sjældent at to romaner, selvom de har fået samme rating, vil kunne sidestilles. Så vil jeg hellere lade min anmeldelse stå for sig selv, da den altid giver et mere nuanceret billede af min holdning om bogen end en rating vil kunne. Det er udelukkende et personligt valg, fordi jeg bedst kan lide at lade anmeldelsen tale for sig selv.

Advertisements