Boganbefalinger: 10 Romaner Med Homoseksuelle Hovedpersoner

DSC_0735-1

Denne serie af anbefalinger er som sagt min måde at fejre, at det er Pride måned. Sidste uge var det lesbiske hovedpersoner, jeg satte i fokus, og denne uge bliver det homoseksuelle hovedpersoner ❤

Alle own voices bøger, altså bøger, hvor forfatteren i dette tilfælde deler seksuel identitet med hovedpersonen, vil være markeret med et * i starten.

Igen, rigtig glædelig Pride måned til jer alle.

En af de mest rørende, smukke og fintfølende romaner, jeg nogensinde har læst. En juni dag møder Ari og Dante hinanden ved en pool og hurtigt opstår et venskab, der langsomt vokser sig til meget mere. Samtidigt er det også en fantastisk bog om familie, venskab og om at beslutte, hvem man gerne vil være.

Romanen følger en ung mand, og hans forhold til forskellige mænd i hans liv, specielt Giovanni, en italiensk bartender, med hvem han begynder et seksuelt forhold. En klassiker om begær og lidenskab, og om at navigere og forstå sin egen seksuelle identitet. Jeg har lige for nylig købt den og glæder mig usigeligt til at læse den.

Griffins første – og, håbede han, sidste – kærlighed, Theo, er druknet og Griffin er ved at kvæles i sin sorg. I et forsøg på at overkomme sin sorg og mindes Theo starter han et tøvende venskab med Theos nyeste kæreste, Jackson. Det er en roman om tab, forelskelse, og om at turde se mod fremtiden, når fortiden er det eneste man har tilbage af en person, man har elsket.

  • *The Love Interest af Cale Dietrich (YA contemporary, med spioner)

En hemmelig organisation gør unge mænd til spioner ved at træne dem til at komme tæt på personer, der en dag vil have meget magt. Det betyder at få disse personer til at falde for dem. “Nice Guy” Caden og “Bad Boy” Dylan bliver sendt afsted for at bejle til en kvinde, der vigtig for organisationen. Den, der ikke bliver valgt, bliver henrettet. Problemet opstår da Caden og Dylan i stedet falder for… hinanden. Seriøst, det lyder som en virkelig underholdende bog, og jeg er vild med at den underminere så kendte troper.

I Irland i 1916 møder to unge drenge, Jim og Doyler, hinanden, og mens landet gør sig klar til oprør kommer de to tættere og tættere på hinanden. Det er en svær roman at forklare, jeg kan kun anbefale, man læser den selv. Det er Jamie O’Neills debut og han har ikke skrevet noget siden. Da han blev spurgt hvorfor, svarede han: “What you need to understand, is that that book was my heart. And you can’t just grow a new heart.” Og den her roman har hjerte og sjæl. Så meget at man kan knuses under vægten.

  • *Release af Patrick Ness (YA contemporary, lidt fantasy)

Vi følger én dag i Adam Thorns liv, en dag, hvor hele hans liv forandrer sig, og hvor han ikke længere kan skjule hvem han er for verden. Det er en virkelig fin og velskrevet roman, med lidt fantastiske, magiske elementer, der hæver bogen til et andet niveau. Sideløbende følger vi en myrdet kvinder, der rejser sig fra de døde og søger hævn, og med sig har hun en dronning fra en anden verden, hvis tilstedeværelse kan betyde verdens ende. Det er en ny slags Patrick Ness roman, men den lykkes.

Jeg læser den her bog, hver gang jeg er trist. Den gør mig bare glad helt ind i sjælen. Jeg elsker Simon og hans korrespondance med Blue, og deres søgen efter kærlighed (og også helst med hinanden). Alt ved romanen føles ægte, og den er fyldt med så meget hjerte og reel respekt for sine karakterer og sin historie. Det er ren kærlighed.

En autobiografisk fortælling om Taïas barndom og ungdom og rejse fra Marokko til Geneva for at studere. Taïa fortæller med brutal ærlighed, ingen tøven og uden at holde tilbage. Der er en nærmest desperation i hans ord, og i hans loyalitet mod hans egne oplevelser og følelser, selv når det bliver svært. Han er også er blevet et ikonisk LGBT+ symbol i sit hjemland for at turde stå frem som homoseksuel.

Vi følger George, der lige har mistet sin partner, i én dag af hans liv. Gennem hans møder med mennesker i hans hverdag og indre reflektioner over livet, fortiden og fremtiden oplever vi en mand, der er både ensom og sympatisk. En rørende, trist og smuk roman, hvis filmatisering også er mere end værd at give sig i kast med.

Jeg har ikke læst denne samling, selvom jeg meget gerne vil. Så jeg vil blot videregive denne beskrivelse: “Ocean Vuong’s first full-length collection aims straight for the perennial “big”—and very human—subjects of romance, family, memory, grief, war, and melancholia. None of these he allows to overwhelm his spirit or his poems, which demonstrate, through breath and cadence and unrepentant enthrallment, that a gentle palm on a chest can calm the fiercest hungers.” Han er udgivet hos Copper Canyon Press, der også udgiver Richard Siken, en af mine yndlings digtere, så jeg stoler på deres smag.

Der er også denne masterlist fra The Gay YA, hvor I kan finde mange flere anbefalinger (jeg har også tilføjet et link til samme slags liste i sidste uges indlæg). I de bøger vil det dog ikke altid være hovedpersonen, der er LGBTQIA.

Har I nogle romaner, I kan anbefale, der kunne komme på listen? 

 

Anbefalinger #9

anbefalinger-1

Åh, juni og ferie, ferie, ferie. I hvert fald lige om lidt. Jeg skal lige over en mundtlig eksamen her d. 7 juni, men så er jeg også færdig, og kan kalde mig selv bachelor. Efter sommer starter jeg på min kandidat i litteraturhistorie, og jeg glæder mig sådan til at komme tilbage til litteraturstudierne. Indtil da, så skal jeg slænge mig i solen og leve det gode liv.

Først er her dog lige et par anbefalinger, hvis man nu mangler en overspringshandling eller noget at bruge alle sine penge på.

  • Wonder Woman. Den havde premiere i går, så det er bare at tage en tur med vennerne, kæresten eller bare dig selv i biografen. Det er seriøst den eneste superhelte film med en kvindelig hovedrolle i over et årti, så jeg håber virkelig den klarer sig godt. Så vi kan få flere af dens slags. Jeg skal i hvert fald afsted, og den har indtil videre fået gode anmeldelser.
  • Jeg købte for nylig et sværd (et ægte sværd), og hvis du nu går og har lyst til at gøre det samme, så kan du tjekke Fabri Armorium ud. Det er dem, der har lavet mit sværd, og det er virkelig god kvalitet. Åbenbart laver de også meget velbalancerede våben, hvis nu jeg vil slås med det eller starte til middelalderkampsport. Inde på deres hjemmeside kan du få et våben skræddersyet, så det er lige som du vil have det. Jeg kan kun anbefale oplevelsen af at eje et sværd.

Anbefalinger #7

anbefalinger-1

Endnu en omgang månedlige anbefalinger! Lige nu har jeg så latterligt travlt med mit liv, og forsøger at komme igennem mit tilvalg i Journalistisk Formidling med mit mentale helbred intakt. Det er lidt en kamp de fleste dage, MEN her er nogle anbefalinger med ting,  jeg dog har fået ud af denne prøvende tid, og som I måske også kan bruge.

  • Thinglink. Vi har lige haft en dag om infografik på Journalistik, og jeg ville lige give et par tips videre. Med Thinglink kan du indsætte små kommentarer/links på dine billeder, og dermed gøre dem interaktive. Et super nemt og gratis værktøj.
  • Piktochart. Her kan man nemt og let lave infografik. Det fungerer lidt ligesom Canva, for dem af jer, der kender den side, men med lidt flere værktøjer. Det er vildt smart, hvis man vil lave en lidt længere grafik med mere information. Den kan bruges til stort set alt.
  • Juxtapose. Med Juxtapose kan man ligge to billeder ovenpå hinanden, og med en slider skifte mellem de to. Det er perfekt til før og efter billeder eller hvad end, man kan finde på. Også super let at bruge, og kræver ikke engang man registrerer sig som medlem. Det er frit tilgængeligt, man skal bare bruge to billeder.

Og så lige en mere hyggelig anbefaling, der ikke er så praktisk:

  • Terrace House: Boys and Girls in the City på Netflix. Det er en reality serie, der  dog langt fra er som andre reality serier. Den foregår i Japan, og omhandler 6 personer, 3 kvinder og 3 mænd, der bor i samme hus. De kan på alle tidspunkter vælge at forlade huset, og så kommer en ny person af samme køn ind. Der er 36 afsnit, og de personer man starter med, er ikke dem, der er der til sidst. Og så bor de bare sammen, bliver venner, dater indimellem og lever deres liv. Det er meget passende blevet kaldet “a spa day for your emotions”. Der er intet urealistisk drama, ingen fjollede udfordringer eller forsøg på at overdramatisere trivielle ting. Det er bare mennesker, der interagerer med andre mennesker. Og så lige 6 japanske personligheder, der kommenterer på det, der sker. Virkelig et kig værd!