Boganbefalinger: 10 Romaner Med Homoseksuelle Hovedpersoner

DSC_0735-1

Denne serie af anbefalinger er som sagt min måde at fejre, at det er Pride måned. Sidste uge var det lesbiske hovedpersoner, jeg satte i fokus, og denne uge bliver det homoseksuelle hovedpersoner ❤

Alle own voices bøger, altså bøger, hvor forfatteren i dette tilfælde deler seksuel identitet med hovedpersonen, vil være markeret med et * i starten.

Igen, rigtig glædelig Pride måned til jer alle.

En af de mest rørende, smukke og fintfølende romaner, jeg nogensinde har læst. En juni dag møder Ari og Dante hinanden ved en pool og hurtigt opstår et venskab, der langsomt vokser sig til meget mere. Samtidigt er det også en fantastisk bog om familie, venskab og om at beslutte, hvem man gerne vil være.

Romanen følger en ung mand, og hans forhold til forskellige mænd i hans liv, specielt Giovanni, en italiensk bartender, med hvem han begynder et seksuelt forhold. En klassiker om begær og lidenskab, og om at navigere og forstå sin egen seksuelle identitet. Jeg har lige for nylig købt den og glæder mig usigeligt til at læse den.

Griffins første – og, håbede han, sidste – kærlighed, Theo, er druknet og Griffin er ved at kvæles i sin sorg. I et forsøg på at overkomme sin sorg og mindes Theo starter han et tøvende venskab med Theos nyeste kæreste, Jackson. Det er en roman om tab, forelskelse, og om at turde se mod fremtiden, når fortiden er det eneste man har tilbage af en person, man har elsket.

  • *The Love Interest af Cale Dietrich (YA contemporary, med spioner)

En hemmelig organisation gør unge mænd til spioner ved at træne dem til at komme tæt på personer, der en dag vil have meget magt. Det betyder at få disse personer til at falde for dem. “Nice Guy” Caden og “Bad Boy” Dylan bliver sendt afsted for at bejle til en kvinde, der vigtig for organisationen. Den, der ikke bliver valgt, bliver henrettet. Problemet opstår da Caden og Dylan i stedet falder for… hinanden. Seriøst, det lyder som en virkelig underholdende bog, og jeg er vild med at den underminere så kendte troper.

I Irland i 1916 møder to unge drenge, Jim og Doyler, hinanden, og mens landet gør sig klar til oprør kommer de to tættere og tættere på hinanden. Det er en svær roman at forklare, jeg kan kun anbefale, man læser den selv. Det er Jamie O’Neills debut og han har ikke skrevet noget siden. Da han blev spurgt hvorfor, svarede han: “What you need to understand, is that that book was my heart. And you can’t just grow a new heart.” Og den her roman har hjerte og sjæl. Så meget at man kan knuses under vægten.

  • *Release af Patrick Ness (YA contemporary, lidt fantasy)

Vi følger én dag i Adam Thorns liv, en dag, hvor hele hans liv forandrer sig, og hvor han ikke længere kan skjule hvem han er for verden. Det er en virkelig fin og velskrevet roman, med lidt fantastiske, magiske elementer, der hæver bogen til et andet niveau. Sideløbende følger vi en myrdet kvinder, der rejser sig fra de døde og søger hævn, og med sig har hun en dronning fra en anden verden, hvis tilstedeværelse kan betyde verdens ende. Det er en ny slags Patrick Ness roman, men den lykkes.

Jeg læser den her bog, hver gang jeg er trist. Den gør mig bare glad helt ind i sjælen. Jeg elsker Simon og hans korrespondance med Blue, og deres søgen efter kærlighed (og også helst med hinanden). Alt ved romanen føles ægte, og den er fyldt med så meget hjerte og reel respekt for sine karakterer og sin historie. Det er ren kærlighed.

En autobiografisk fortælling om Taïas barndom og ungdom og rejse fra Marokko til Geneva for at studere. Taïa fortæller med brutal ærlighed, ingen tøven og uden at holde tilbage. Der er en nærmest desperation i hans ord, og i hans loyalitet mod hans egne oplevelser og følelser, selv når det bliver svært. Han er også er blevet et ikonisk LGBT+ symbol i sit hjemland for at turde stå frem som homoseksuel.

Vi følger George, der lige har mistet sin partner, i én dag af hans liv. Gennem hans møder med mennesker i hans hverdag og indre reflektioner over livet, fortiden og fremtiden oplever vi en mand, der er både ensom og sympatisk. En rørende, trist og smuk roman, hvis filmatisering også er mere end værd at give sig i kast med.

Jeg har ikke læst denne samling, selvom jeg meget gerne vil. Så jeg vil blot videregive denne beskrivelse: “Ocean Vuong’s first full-length collection aims straight for the perennial “big”—and very human—subjects of romance, family, memory, grief, war, and melancholia. None of these he allows to overwhelm his spirit or his poems, which demonstrate, through breath and cadence and unrepentant enthrallment, that a gentle palm on a chest can calm the fiercest hungers.” Han er udgivet hos Copper Canyon Press, der også udgiver Richard Siken, en af mine yndlings digtere, så jeg stoler på deres smag.

Der er også denne masterlist fra The Gay YA, hvor I kan finde mange flere anbefalinger (jeg har også tilføjet et link til samme slags liste i sidste uges indlæg). I de bøger vil det dog ikke altid være hovedpersonen, der er LGBTQIA.

Har I nogle romaner, I kan anbefale, der kunne komme på listen? 

 

Boganbefalinger: 10 Romaner Med Lesbiske Hovedpersoner

DSC_0718-1

DSC_0729-1

I anledning af at juni er Pride måned, så vil jeg komme med en række anbefalinger af romaner, der har lesbiske, biseksuelle, homoseksuelle eller transkønnede karakterer. Måske laver jeg også en ekstra anbefaling af romaner med aseksuelle og/eller aromantiske karakterer. Jeg vil forsøge at komme med så mange own voices romaner, som muligt, så de er skrevet af en forfatter, der deler seksuel identitet med hovedpersonen.

Det er min lille måde at fejre Pride på, og jeg håber I også får fejret det lidt og føler jer accepteret og set derude, hvis i falder på LGBTQIA+ spektrummet. Har I nogle romaner, I gerne vil se på listen, så skriv mig en kommentar eller send en besked!

Den første omgang anbefalinger er af romaner med lesbiske hovedpersoner.  Own voices romanerne vil have en lille * i starten.

En vildt sød og romantiske fortælling om Emi, der forsøger at komme sig over en kvinde, der er helt forkert for hende, samtidigt med hun forsøger at komme ind i Hollywood som set designer. Så møder hun Ava, og hele hendes idé om kærlighed forandrer sig.

Leila har en plan om at komme gennem high school uden at nogen behøver at vide, hun er lesbisk. Men så dukker den nye pige Saskia op, og pludselig må Leila navigere den første forelskelse uden at gå på kompromis med sig selv eller sit hjerte.

En semi-biografisk, fiktionaliseret fortælling om Wintersons egen opvækst i et religiøst miljø og med en religiøs og konservativ familie. Den er sjov, hjerteknusende og tankevækkende.

Alison Bechdels grafiske memoir om hendes ungdom og hendes komplekse og svære forhold til hendes far. Mens Alison er på college og selv er kommet ud som lesbisk, fortæller hendes far han også er homoseksuel. Kort efter er han død, og Fun Home bliver en måde at undersøge den arv han efterlod. Jeg har ikke selv læst den endnu, men den skulle være god.

En prequel til Ash, Malinda Los genfortælling af Askepot. Huntress er historien om to kvinder, der begge kæmper for at blive kongerigets næste jæger, mens deres følelser for hinanden vokser. Så hvis man er til en queer, kinesisk og eventyr inspireret roman, så er den lige her.

Juliet er lesbisk og puertoricansk amerikaner, og hun håber en sommer i selskab med den feministiske forfatter Harlowe Brisbane kan hjælpe hende til at navigere sin egen seksualitet og feminisme. Men den handler også om forskellen på at være en hvid kvinde og en brun kvinde, og alle de problematikker, der ligger i det, specielt for en ung, lesbisk teenager, for hvem den verden er helt ny. Ikke en perfekt, men en ufattelig vigtig, virkelig fantastisk roman.

Audre Lorde er et feministisk ikon, og en af de helt store forkæmpere for lighed og borgerrettigheder, specielt for woc (women of color) og queer kvinder. Zami er hendes memoir om hendes barndom og ungdom, og om alle de kvinder, der har formet hende. Jeg har heller ikke læst denne endnu, men alt fra Audre Lorde kan anbefales.

Lez Talk er skabt for at sætte sorte, lesbiske kvinders oplevelser i fokus og give dem en stemme, der ellers ofte bliver ignoreret eller simpelthen ikke bliver repræsenteret nok andre steder. En vigtig, nødvendig antologi, som jeg glæder mig meget til en dag at få læst.

Sheherazade er vokset op i Danmark i en muslimsk familie, der kom hertil som flygtninge. Hun ved der ikke vil være begejstring, hvis Sheherazade er åben om hendes seksualitet. Hvilket ikke gøres lettere af at Thea dukker op, og gør det umuligt for Sheherazade at skjule, hvad hun føler. Det er en virkelig fin historie om at forelske sig, og om at skulle forsøge at vælge mellem sin familie eller sit hjerte.

Det er en af de smukkeste, mest brutale, mest ærlige og mest fantastiske romaner, jeg nogensinde har læst. Det er mest af alt en fortælling om specielt sorte kvinders undertrykkelse, og Celies liv med dette. Hendes forhold til Shug Avery, en anden kvinde, er en af de fineste ting i romanen. Absolut et must-read.

Der er også en liste fra The Gay YA med mange flere anbefalinger til bøger med lesbiske karakterer (dog ikke altid hovedpersonen).

Igen, hvis I har en roman indenfor temaet I kan anbefale, så kommenter endelig! Happy pride ❤

DSC_0723-1

 

“The Upside of Unrequited” af Becky Albertalli

The Upside of Unrequited af Becky Albertalli, udgivet: 2017, 352 sider, Penguin. English review.

DSC_0466-1

DSC_0454-1

Der følger altid en hvis frygt med at læse en bog af en forfatter, hvis tidligere bøger du har elsket. Frygten for at blive skuffet, for ikke at forelske sig på samme måde igen.

Hvad nu hvis de har skrevet en dårlig bog? Becky Albertallis Simon vs The Homosapiens Agenda er en af mine absolut yndlingsbøger, så jeg var lidt ængstelig for The Upside of Unrequited.

Det var der ingen grund til.

The Upside of Unrequited handler om Molly, der har haft 26 crushes, men aldrig er blevet kysset af nogen. Hun er 17 år og mere end klar til at det skal ændre sig. På den anden side frygter hun lidt det aldrig kommer til at ske. Ikke kun på grund af hendes vægt, men det spiller en rolle. For Molly er ikke den gængse hvepse-tynde protagonist, hun er tyk. Gudskelov så hader hun ikke sin krop, en trope det ellers er let at falde i, Molly er mest af alt bange for at resten af verden vil hade den. Hun er vant til at blive dømt for sit udseende, at få nedladende kommentarer og så videre, men hun føler hun er kærligheden værd.

Så da to fyre begynder at vise interesse, den sexede hipster Will og den søde, men akavede fantasy nørd Reid, så beslutter Molly sig for endelig at tage chancen og risikere sit hjerte. Det viser sig dog at være en mere kompleks proces end som så.

Ikke mindst fordi hendes tvillingesøster, Cassie, har fundet sig sin første kæreste, Mina, og pludselig står de to søstre overfor den meget reelle risiko at de vil vokse fra hinanden. Når man hele livet har været hinandens vigtigste person, hvad sker der så, når en anden truer med at overtage den plads?

Det er en roman, der bare er så fucking bedårende og charmerende. Molly er en fantastisk protagonist, der hverken er for naiv eller fjollet, men virkede vildt realistisk. Mange af hendes tanker kunne jeg genkende fra mig selv, da jeg var på hendes alder. Usikkerheden omkring det første kys, sex og forhold generelt. De er en skræmmende størrelse, når man INGEN erfaring har.

Det er også en bog med et fantastisk diverst karaktergalleri. Der er Molly og Cassies to mødre, hvor af den ene er sort, og en af dem er biseksuel, Mina er koreansk-amerikansk og panseksuel, både Molly’s familie og Reids familie er jødiske, og selvom ingen af karaktererne er aseksuelle, så bliver det nævnt alligevel. Det var så forfriskende med en verden, der ligner virkeligheden. Det føltes på ingen måde tvunget eller overdrevet, bare naturligt.

Det er en af de ting Becky Albertalli gør allerbedst. Både i Simon og her. Hun forstår at skrive karakterer og historier, så de føles naturlige. Der er intet forceret eller urealistisk over den verden eller det plot, hun skaber. Det er vitterligt karakterer jeg tænker, jeg kunne støde på ude på gaden.

Man kan også tydeligt mærke hun har gjort noget ud af sine karakterer, de er ikke bare med for at fylde en diversitets kvote. Hun har undersøgt sit stof, og gjort det med respekt for dem, der faktisk skal spejle sig i disse karakterer. Og det betyder så uendeligt meget.

Mest af alt, så elskede jeg forholdet mellem Molly og Cassie, og Molly og Reid. Helt ærligt, så er Reid så latterligt charmerende, jeg havde lyst til at kysse ham selv. Åh. Kærligheden i den her roman er nok til at jeg selv får sommerfugle i maven, og ønsker mig (næsten) tilbage til dengang jeg var 17 og fuld af nervøsitet og forvirring.

Der er også enkelte cameos med karakterer fra Simon, og det gør mig så glad at vide, de to romaner og alle deres karakterer befinder sig i samme univers.

The Upside of Unrequited er et lille lysglimt i en ellers stigende mørk tid, den er et varmt kram fra en du holder af, den er fuld af glæde, mildhed, og charme. Ganske som Simon, så minder den mig om alt det bedste i verden. Og sådanne bøger kan vi ikke få nok af.

DSC_0473-1

DSC_0480-1

“Labyrinth Lost” af Zoraida Córdova

Labyrinth Lost af Zoraida Córdova, udgivet: 2016, 336 sider, Sourcebooks Fire. English review.

DSC_0397-2

DSC_0405-1

Jeg har glædet mig inderligt til at læse den her bog. Jeg vidste ikke engang præcis, hvad den handlede om, andet end noget med en biseksuel latinx hovedperson og magi. Det var også alt, jeg behøvede at vide.

Hovedpersonen Alex stammer fra en lang linje af brujas og brujos. Hendes mor kan magi, hendes søstre kan magi og hun selv er den mest magtfulde magiker i to generationer. Problemet er, at Alex hader sin magi. Hader den. På sin dødsdag, den dag hvor Alex egentlig bør acceptere sin magi fra sine forfærdre, forsøger hun i stedet at komme af med den for altid. Det går galt, og hun ender med at sende sin familie ned i Los Lagos, en dyster underverden, en verden imellem verdener. Selv er hun efterladt med Nova, en brujo hun ikke kender, men som er den eneste, der kan vise hende vej til hendes familie.

Som en moderne Dante og Virgil rejser de ned i Los Lagos, mod The Tree of Life og Alex’ familie. Men noget, eller nogen, er ude efter Alex og den kraft hun besidder, og Los Lagos er meget mere end bare en legende. Det er fyldt med skygger, ondskab og besidder sin helt egen magi.

Jeg var oprigtigt lidt blæst væk af den her roman. Jeg regnede med den ville være god, men jeg regnede ikke med, jeg ville blive helt så fanget af dens univers, som jeg blev. En del af det var absolut, at det her er en anderledes magisk fortælling, blot fordi den trækker på latinamerikanske myter, traditioner og legender. Det er på sin vis en meget traditionel fortælling om rejsen til underverdenen, men den får virkelig meget af, at det også er Alex’ dannelsesrejse.

At hendes familie er endt dernede er hendes skyld, og selvom hun hader sin magi, selvom hun ikke mener den medfører andet end død og ruin, så er hun nødt til at acceptere den som en del af hende selv, hvis hun vil overleve og befri sin familie. Det lyder meget banalt, men det er virkelig fantastisk gennemført, også fordi Córdova nægter at træde i nogle af de faldgruber det ellers ville være meget nemt at falde i. Hun har respekt for sin heltinde, respekt for hendes rationalitet og hendes følelser, og respekt for den historie hun forsøger at fortælle. Her er ingen billige troper eller triste klicheer. Ikke uden at de gives et twist i hvert fald.

Det fik mig til at indse, det faktisk ikke er særlig ofte i YA-romaner, jeg virkelig får følelsen af at den måde personerne og deres indre liv bliver portrætteret på føles realistisk, men det gjorde den her. Selvom vi er omringet af magi, af mytologiske væsener, af spøgelser, af dæmoner, så føltes det rigtigt. Historien føltes rigtig.

Det er også en oprigtigt innovativ roman, og Córdova udviser et stort talent for at opbygge en verden af det fantastiske og underfundige på en måde, der er rodfæstet i det realistiske. Magien er måske noget af min yndlingsmagi, jeg er blevet præsenteret for i fiktionen, fordi den kommer med en pris. Den er ikke bare givet frit. Der ér konsekvenser ved at bruge den eller forsøge at skubbe den fra sig, og de konsekvenser rækker langt dybere end man lige umiddelbart kan se.

Jeg var også vild med Rishi, Alex’ bedste ven, og Nova. Og Alex splittede følelser mellem dem. Nova, drengen hun ikke kender og ikke ved om hun kan stole på, men som risikerer sit liv for hende. Og Rishi, pigen der støttede Alex og troede på hende, selv da ingen andre gjorde. Og jeg var vild med Alex familie, hendes søstre og hendes mor. For det er også en historie om familie, om den arv vi er givet af vores historie, den pris den kommer med. Det kan både være en gave eller en forbandelse. Ofte begge.

Den slutter selvfølgelig også på en slags cliffhanger, og jeg glæder mig virkelig til at se, hvad forklaringen er. Jeg er så henrykt over det her er en trilogi. Giv mig flere brujas, mere magi, mere kærlighed og mere af den her verden, af Alex og Rishi og Nova.

DSC_0399-1

DSC_0404-1

“Tell Me Again How A Crush Should Feel” af Sara Farizan

Tell Me Again How A Crush Should Feel af Sara Farizan, udgivet: 2014, 296 sider, Algonquin Young Readers. English review.

DSC_0389-1

Amerikansk-Iranske Leila går i high school, og gør sit bedste for at holde sig til sine venner og ikke skille sig for meget ud. For hun har en hemmelighed, noget ingen ved om hende: hun kan lide piger. Og det må meget gerne forblive en hemmelighed. Hun har ikke brug for at hele skolen behandler hende anderledes, eller taler bag hendes ryg, og hun har absolut ikke brug for at hendes traditionelle, iranske forældre finder ud af det.

Men da en ny pige, Saskia, dukker op på skolen, så falder Leila for hende ved første øjekast. Hun er alt det Leila gerne vil være, og alt det, hun ville ønske hun kunne få. Så da Saskia begynder at vise interesse i Leila, er det pludselig ikke så let at skjule alt det, hun føler for. Måske er det på tide at give slip.

Tell Me Again How A Crush Should Feel er en virkelig sød, virkelig fin roman om den første kærlighed, om at komme ud til omverdenen, og om den frygt, der er indbygget i at befinde sig indenfor LGTBQIA spektrummet. I det her tilfælde er Leilas frygt forstyrket af at hendes forældre er fra Iran, et land, hvor homoseksualitet er forbudt. Det er dog en frygt, som jeg tror mange queer personer føler, ligemeget hvem deres forældre er eller hvor de er fra. Frygten for at blive udstødt er der altid.

Men hendes iranske baggrund giver en anden konflikt, for også her føler Leila sig som en outsider. Ingen forstår helt den del af hendes liv, så da Saskia, der selv er biracial, kan tale med hende om det, så føler Leila sig for første gang virkelig set.

Mest af alt, så er det bare en rigtig god roman om at være teenager, om at navigere venskaber og romantik, om at beslutte hvem og hvad man vil være. Man begår så uendeligt mange fejl, man får sit hjerte knust, og man fortryder en masse, men det er også her, man ligger bunden for den person, man bliver. Hvor sårbar det end betyder man må være.

Leila tror hun har alle sine medstuderende regnet ud, men det viser sig hurtigt, at jo tættere på dem hun kommer, jo mindre viser det sig hun faktisk ved. Jo mere Leila regner sig selv ud, jo mere går det også på for hende at selv de personer, hun troede hun kendte allerbedst, har hemmeligheder, lidenskaber og drømme, hun ikke ved noget om.

Den mindede mig en del om Simon vs. The Homosapiens Agenda, og har rigtig mange af de samme elementer, uden at de dog føles ens. Det her er uden tvivl sin egen historie. Men hvis man nogensinde har ønsket sig en lesbisk version af Simon, så er den absolut her.

Eller hvis man som mig bare fucking elsker high school romances.

Det her er ikke en perfekt roman, men den var lige præcis, hvad jeg håbede den ville være. Jeg troede, jeg vidste præcis, hvad jeg gik ind til, men den overraskede mig faktisk også en smule. En dejlig, dejlig bog.

“The Letters of Vita Sackville-West to Virginia Woolf”

The Letters of Vita Sackville-West to Virginia Woolf, redigeret af Louise DeSalvo og Mitchell A. Leaska, originalt udgivet: 1984, 473 sider, Hutchinson & Co. English review.

DSC_0364-1

Dear Mrs Woolf
(That appears to be the suitable formula.)
I regret that you have been in bed, though not with me – (a less suitable formula.)

Vita Sackville-West, forfatter og aristokrat, og Virginia Woolf mødtes første gang i December 1922, og startede kort efter en “affære”, der varede indtil Woolfs død i Marts 1941. Jeg skriver affære i gåseøjne, for det var ikke en normal affære. Ja, den var seksuel – indimellem, dog langt fra ofte. Der var snarere tale om en dyb intimitet, om et forhold der overskred grænserne for, hvad et almindeligt forhold er. Det var venskab, kærlighed, sex, fascination og forelskelse i ét.

Deres breve til hinanden bærer vidne om denne intimitet, om en længsel efter den anden, der ikke er seksuel, men snarere et ønske om at blive set – og forstå noget om den anden. Hver især dækkede de et behov den anden følte. Vita var fascineret af Virginias kunstneriske talent og intelligens, og Virgina var fascineret af Vitas måde at leve på; hendes dominans, vitalitet og selvsikkerhed. Men Vita var, ifølge forordet, også tiltrukket af Virginias mere barnlige side, og Virginia var, da hendes mor døde i en ung alder, tiltrukket af Vitas moderlige instinkter.

Forordet forklarer også at de måske, uden helt at indse det selv, har haft et forhold, der meget lagde vægt på det dominerende (Vita) og det eftergivende (Virginia).  Vita spillede hele sit liv roller, og i flere af sine affærer med kvinder, lod hun som om hun var en mand kaldet Julian. Hos hende har det kvindelige og det maskuline spillet to forskellige roller, og potentielt druknet den ægte Vita, den Vita, der ville kunne nå til bunds hos Virginia. Vita var mærket af det faktum at hun ikke kunne overtage Knole, den ejendom, der tilhørte hendes familie, fordi hun var kvinde. Samtidigt var hun konstant i færd med at bryde grænserne for seksualitet. Både hende og hendes mand, Harold Nicholson, havde affærer med personer af begge køn, og i et brev til Virginia skriver Harold:

I am glad that Vita has come under an influence so stimulating and so sane… You need never worry about my having any feelings except a longing that Vita’s life should be as rich and sincere as possible. I loathe jealousy as I loathe all forms of disease.

Det beundrer jeg. Hvor sandt det er, kan man betvivle. Det er muligt Harold har følt jalousi, men det har ikke spillet en rolle i Virginia og Vitas forhold. De har fået lov til at elske hinanden, og det gjorde de. Selv når Vita forelskede sig i andre kvinder, så er Virginia der altid. Den forbindelse de delte overgik simpel forelskelse, det var ikke bare begær efter kroppen, men efter sindet, og efter noget helt bestemt, de kun kunne give hinanden. Det var fascinationen af Kvinden, Kunstneren og de mennesker, der gemte sig bagved.

Der er ingen tvivl om den kærlighed, der har eksisteret mellem de to, og den indflydelse de har haft på hinanden. Orlando af Virginia Woolf er inspireret af Vita, ja, den er Vitas liv. Her gør Virginia Vita til en mand, der lever 400 år og pludselig bliver en kvinde, og giver Vita den gave at hun i fiktionens verden kan overtage Knole, omend ikke i virkeligheden. Det er en romanformet kærlighedserklæring. Vitas søn, Nigel Nicholson, zkulle senere kalde Orlando: “the longest and most charming love letter in literature.

Mange af brevene i denne samling er hverdagsagtige, de handler om, hvornår de kan komme på besøg, hvad der er sket, om deres bøger (Vita var også forfatter), og det daglige liv. Men der er også ofte en længsel i dem, en meget åben overgivelse til den anden, der måske aldrig bliver helt så åben, som den kunne. Den er dog oftest velartikuleret, rammende og rørende:

I am reduced to a thing that wants Virginia. I composed a beautiful letter to you in the sleepless nightmare hours of the night, and it has all gone: I just miss you, in a quite desperate human way. […] It is incredible how essential to me you have become. I suppose you are accustomed to people saying these things. Damn you, spoilt creature; I shan’t make you love me any the more by giving myself away like this – But oh my dear, I can’t be clever and stand-offish with you: i love you too much for that. Too truly. You have no idea how stand-offish I can be with people I don’t love. I have brought it to a fine art. But you have broken down my defences. And I don’t really resent it.

Begge kvinder er intelligente, og deres breve bærer præg af deres dannelse, viden, og længsel efter hinanden, men også længsel efter kunstnerisk at blive bedre. De er indsigtsfulde, morsomme, hjerteskærende, og ofte, i hvert fald i brevene fra Virginia, ser de meget mere, end det der bliver sagt.

Jeg er i dyb beundring over de to. Ikke bare den kærlighed og forståelse de har delt, men også over den forståelse, eller i hvert fald åbenhed, deres mænd må have vist. Det er muligt polyamori var lige så ildset dengang som nu, men det er ikke det indtryk man får af disse breve. Men nu var Vita og Virginia også noget andet end den almindelige befolkning, ikke bare kunne de leve af at skrive, men de har også søgt noget mere. Specielt Vita har levet et liv med en seksualitet, der ikke var forstået eller accepteret, og har omfavnet den alligevel. Som biseksuel er hun en inspiration.

Jeg stopper aldrig med at være betaget af de her to mennesker, og deres fælles historie. Den var mere kompleks, intens og fascinerende end jeg havde regnet med. Når man blot ser fragmenter af breve, så er det svært at tænke andet end at de delte en ren, gengældt kærlighed. Men der var så meget mere i det.

Der kommer på et tidspunkt (senere i år måske?) en film, Vita & Virginia, om de to, og jeg glæder mig helt enormt.

Yes, dearest Vita: I do miss you, I think of you: I have a million things, not so much to say, as to sink into you.

Bless you, darling darling Virginia – you don’t know how much I love you – how deeply – how permanently.

DSC_0366-1

Boganbefalinger: Moonlight og sorte, mandlige queer forfattere

moonlight

In patriarchal culture, all males learn a role that restricts and confines. When race and class enter the picture, along with patriarchy, then black males endure the worst impositions of gendered masculine patriarchal identity.” — Bell Hooks

I mandags så jeg Moonlight, og jeg tænker stadig på den. Den sætter sig i kroppen som en abstrakt melankoli, der nægter at gå væk.

Det er en absolut fantastisk film, som I alle sammen bør se. Jeg regner med den bliver røvet for alle sine oscars i aften, men måske lever vi i et retfærdigt univers, hvor den får den anerkendelse den fortjener. (UPDATE: MOONLIGHT VANDT BEST PICTURE! Og også Best Supporting Actor og Best Adapted Screenplay. God bless.)

I hvert fald fik den mig til at tænke over at sorte homoseksuelle mænd virkelig ikke er noget man ofte ser, og slet ikke i et så autentisk, ømt, og respektfuldt portræt som Moonlight. Det her citat rammer virkelig noget af det, Moonlight  formår at formidle med ekstremt yndefuld præcision (læs gerne hele artiklen):

The film lays bare the corrupting and contaminating terrain of masculinity — its toxicities, its brutalities, its unrelenting banality… The depth and texture of [Chiron’s] life was stolen by the insistence of homophobia and the mask of an almost suffocating masculinity.” — LaLi Mohamed

Ærlig talt: se den. Og så er her nogle sorte, mandlige queer forfattere vi alle bør læse.

3218fd3bb44a4d9082531ac889421d65

  • James Baldwin (på billedet) – Giovanni’s Room (1956)

Examining the mystery of love and passion in an intensely imagined narrative, Baldwin creates a moving and complex story of death and desire that is revelatory in its insight.

Hvis I kun læser én forfatter og roman fra den her liste, så lad det være den her.

  • Randall Keenan – A Visitation of Spirits (1989)

Randall Kenan’s daring and innovative first novel weaves a vivid and horrific tale through the generations of a black Southern family.

  • Saeed Jones – Prelude to a Bruise (2014)

Mistake yourself for shadows.
Learn the lullabies of lint.

  • Abdellah Taïa – An Arab Melancholia (2008/2012)

Irresistibly charming, angry, and wry, this autobiographical novel traces the emergence of Abdellah Taia’s identity as an openly gay Arab man living between cultures.

  • James Earl Hardy – B-Boy Blues (1994)

Hardy’s debut novel about the lives of black gay men in New York City is unabashedly and unapologetically written for the African-American male. Rough, sexy, humorous, and authentic, B-Boy Blues is a first-rate love story.

  • Charles M. Blow – Fire Shut Up in My Bones (2014)

A powerfully redemptive memoir that both fits the tradition of African-American storytelling from the South, and gives it an indelible new slant.

  • Melvin Dixon – Vanishing Rooms (1991)

In Vanishing Rooms, the author amply demonstrates his literary promise with a compelling love story of interracial sex and urban violence set in Manhattan’s West Village in the 1970s.

  • Ricky Laurentiis – Boy with Thorn (2015)

The personal and political crash into one language here, gothic as it is supple, meditating on visual art and myth, to desire, the practice of lynching and Hurricane Katrina. Always at its center, though, is the poet himself—confessing a double song of pleasure and inevitable pain.

  • Joseph F. Beam – In The Life: A Black Gay Anthology (1986)

29 black authors explore what it means to be doubly different both black and gay in modern America. These stories, verses, works of art and theater pieces voice the concerns and aspirations of an often silent minority.