Boganbefalinger: 10 Romaner Med Homoseksuelle Hovedpersoner

DSC_0735-1

Denne serie af anbefalinger er som sagt min måde at fejre, at det er Pride måned. Sidste uge var det lesbiske hovedpersoner, jeg satte i fokus, og denne uge bliver det homoseksuelle hovedpersoner ❤

Alle own voices bøger, altså bøger, hvor forfatteren i dette tilfælde deler seksuel identitet med hovedpersonen, vil være markeret med et * i starten.

Igen, rigtig glædelig Pride måned til jer alle.

En af de mest rørende, smukke og fintfølende romaner, jeg nogensinde har læst. En juni dag møder Ari og Dante hinanden ved en pool og hurtigt opstår et venskab, der langsomt vokser sig til meget mere. Samtidigt er det også en fantastisk bog om familie, venskab og om at beslutte, hvem man gerne vil være.

Romanen følger en ung mand, og hans forhold til forskellige mænd i hans liv, specielt Giovanni, en italiensk bartender, med hvem han begynder et seksuelt forhold. En klassiker om begær og lidenskab, og om at navigere og forstå sin egen seksuelle identitet. Jeg har lige for nylig købt den og glæder mig usigeligt til at læse den.

Griffins første – og, håbede han, sidste – kærlighed, Theo, er druknet og Griffin er ved at kvæles i sin sorg. I et forsøg på at overkomme sin sorg og mindes Theo starter han et tøvende venskab med Theos nyeste kæreste, Jackson. Det er en roman om tab, forelskelse, og om at turde se mod fremtiden, når fortiden er det eneste man har tilbage af en person, man har elsket.

  • *The Love Interest af Cale Dietrich (YA contemporary, med spioner)

En hemmelig organisation gør unge mænd til spioner ved at træne dem til at komme tæt på personer, der en dag vil have meget magt. Det betyder at få disse personer til at falde for dem. “Nice Guy” Caden og “Bad Boy” Dylan bliver sendt afsted for at bejle til en kvinde, der vigtig for organisationen. Den, der ikke bliver valgt, bliver henrettet. Problemet opstår da Caden og Dylan i stedet falder for… hinanden. Seriøst, det lyder som en virkelig underholdende bog, og jeg er vild med at den underminere så kendte troper.

I Irland i 1916 møder to unge drenge, Jim og Doyler, hinanden, og mens landet gør sig klar til oprør kommer de to tættere og tættere på hinanden. Det er en svær roman at forklare, jeg kan kun anbefale, man læser den selv. Det er Jamie O’Neills debut og han har ikke skrevet noget siden. Da han blev spurgt hvorfor, svarede han: “What you need to understand, is that that book was my heart. And you can’t just grow a new heart.” Og den her roman har hjerte og sjæl. Så meget at man kan knuses under vægten.

  • *Release af Patrick Ness (YA contemporary, lidt fantasy)

Vi følger én dag i Adam Thorns liv, en dag, hvor hele hans liv forandrer sig, og hvor han ikke længere kan skjule hvem han er for verden. Det er en virkelig fin og velskrevet roman, med lidt fantastiske, magiske elementer, der hæver bogen til et andet niveau. Sideløbende følger vi en myrdet kvinder, der rejser sig fra de døde og søger hævn, og med sig har hun en dronning fra en anden verden, hvis tilstedeværelse kan betyde verdens ende. Det er en ny slags Patrick Ness roman, men den lykkes.

Jeg læser den her bog, hver gang jeg er trist. Den gør mig bare glad helt ind i sjælen. Jeg elsker Simon og hans korrespondance med Blue, og deres søgen efter kærlighed (og også helst med hinanden). Alt ved romanen føles ægte, og den er fyldt med så meget hjerte og reel respekt for sine karakterer og sin historie. Det er ren kærlighed.

En autobiografisk fortælling om Taïas barndom og ungdom og rejse fra Marokko til Geneva for at studere. Taïa fortæller med brutal ærlighed, ingen tøven og uden at holde tilbage. Der er en nærmest desperation i hans ord, og i hans loyalitet mod hans egne oplevelser og følelser, selv når det bliver svært. Han er også er blevet et ikonisk LGBT+ symbol i sit hjemland for at turde stå frem som homoseksuel.

Vi følger George, der lige har mistet sin partner, i én dag af hans liv. Gennem hans møder med mennesker i hans hverdag og indre reflektioner over livet, fortiden og fremtiden oplever vi en mand, der er både ensom og sympatisk. En rørende, trist og smuk roman, hvis filmatisering også er mere end værd at give sig i kast med.

Jeg har ikke læst denne samling, selvom jeg meget gerne vil. Så jeg vil blot videregive denne beskrivelse: “Ocean Vuong’s first full-length collection aims straight for the perennial “big”—and very human—subjects of romance, family, memory, grief, war, and melancholia. None of these he allows to overwhelm his spirit or his poems, which demonstrate, through breath and cadence and unrepentant enthrallment, that a gentle palm on a chest can calm the fiercest hungers.” Han er udgivet hos Copper Canyon Press, der også udgiver Richard Siken, en af mine yndlings digtere, så jeg stoler på deres smag.

Der er også denne masterlist fra The Gay YA, hvor I kan finde mange flere anbefalinger (jeg har også tilføjet et link til samme slags liste i sidste uges indlæg). I de bøger vil det dog ikke altid være hovedpersonen, der er LGBTQIA.

Har I nogle romaner, I kan anbefale, der kunne komme på listen? 

 

Boganbefalinger: 10 Romaner Med Lesbiske Hovedpersoner

DSC_0718-1

DSC_0729-1

I anledning af at juni er Pride måned, så vil jeg komme med en række anbefalinger af romaner, der har lesbiske, biseksuelle, homoseksuelle eller transkønnede karakterer. Måske laver jeg også en ekstra anbefaling af romaner med aseksuelle og/eller aromantiske karakterer. Jeg vil forsøge at komme med så mange own voices romaner, som muligt, så de er skrevet af en forfatter, der deler seksuel identitet med hovedpersonen.

Det er min lille måde at fejre Pride på, og jeg håber I også får fejret det lidt og føler jer accepteret og set derude, hvis i falder på LGBTQIA+ spektrummet. Har I nogle romaner, I gerne vil se på listen, så skriv mig en kommentar eller send en besked!

Den første omgang anbefalinger er af romaner med lesbiske hovedpersoner.  Own voices romanerne vil have en lille * i starten.

En vildt sød og romantiske fortælling om Emi, der forsøger at komme sig over en kvinde, der er helt forkert for hende, samtidigt med hun forsøger at komme ind i Hollywood som set designer. Så møder hun Ava, og hele hendes idé om kærlighed forandrer sig.

Leila har en plan om at komme gennem high school uden at nogen behøver at vide, hun er lesbisk. Men så dukker den nye pige Saskia op, og pludselig må Leila navigere den første forelskelse uden at gå på kompromis med sig selv eller sit hjerte.

En semi-biografisk, fiktionaliseret fortælling om Wintersons egen opvækst i et religiøst miljø og med en religiøs og konservativ familie. Den er sjov, hjerteknusende og tankevækkende.

Alison Bechdels grafiske memoir om hendes ungdom og hendes komplekse og svære forhold til hendes far. Mens Alison er på college og selv er kommet ud som lesbisk, fortæller hendes far han også er homoseksuel. Kort efter er han død, og Fun Home bliver en måde at undersøge den arv han efterlod. Jeg har ikke selv læst den endnu, men den skulle være god.

En prequel til Ash, Malinda Los genfortælling af Askepot. Huntress er historien om to kvinder, der begge kæmper for at blive kongerigets næste jæger, mens deres følelser for hinanden vokser. Så hvis man er til en queer, kinesisk og eventyr inspireret roman, så er den lige her.

Juliet er lesbisk og puertoricansk amerikaner, og hun håber en sommer i selskab med den feministiske forfatter Harlowe Brisbane kan hjælpe hende til at navigere sin egen seksualitet og feminisme. Men den handler også om forskellen på at være en hvid kvinde og en brun kvinde, og alle de problematikker, der ligger i det, specielt for en ung, lesbisk teenager, for hvem den verden er helt ny. Ikke en perfekt, men en ufattelig vigtig, virkelig fantastisk roman.

Audre Lorde er et feministisk ikon, og en af de helt store forkæmpere for lighed og borgerrettigheder, specielt for woc (women of color) og queer kvinder. Zami er hendes memoir om hendes barndom og ungdom, og om alle de kvinder, der har formet hende. Jeg har heller ikke læst denne endnu, men alt fra Audre Lorde kan anbefales.

Lez Talk er skabt for at sætte sorte, lesbiske kvinders oplevelser i fokus og give dem en stemme, der ellers ofte bliver ignoreret eller simpelthen ikke bliver repræsenteret nok andre steder. En vigtig, nødvendig antologi, som jeg glæder mig meget til en dag at få læst.

Sheherazade er vokset op i Danmark i en muslimsk familie, der kom hertil som flygtninge. Hun ved der ikke vil være begejstring, hvis Sheherazade er åben om hendes seksualitet. Hvilket ikke gøres lettere af at Thea dukker op, og gør det umuligt for Sheherazade at skjule, hvad hun føler. Det er en virkelig fin historie om at forelske sig, og om at skulle forsøge at vælge mellem sin familie eller sit hjerte.

Det er en af de smukkeste, mest brutale, mest ærlige og mest fantastiske romaner, jeg nogensinde har læst. Det er mest af alt en fortælling om specielt sorte kvinders undertrykkelse, og Celies liv med dette. Hendes forhold til Shug Avery, en anden kvinde, er en af de fineste ting i romanen. Absolut et must-read.

Der er også en liste fra The Gay YA med mange flere anbefalinger til bøger med lesbiske karakterer (dog ikke altid hovedpersonen).

Igen, hvis I har en roman indenfor temaet I kan anbefale, så kommenter endelig! Happy pride ❤

DSC_0723-1

 

“When Dimple Met Rishi” af Sandhya Menon

“When Dimple Met Rishi” af Sandhya Menon, udgivet: 2017

DSC_0697-2

DSC_0700-1

Hvis du sidder og mangler en sød, strålende og sommerdejlig roman at nyde i solen, så kan jeg absolut anbefale When Dimple Met Rishi. Den smeltede mit hjerte og gjorde mig glad indeni fra første til sidste side. Og så har den nok en af mine yndlingsforsider nogensinde. Den gør mig ufatteligt glad at se på.

Hovedpersonen er Dimple, der elsker at programmere. Hun er henrykt da hendes forældre giver hende lov til at deltage i et seks-ugers programmerings forløb, Insomnia Con, hvor hun kan være heldig at møde sit idol, web-geniet Jenny Lindt. Hun er så henrykt, hun ikke overvejer, hvorfor det var så nemt at få dem til at sige ja.

Det viser sig, at Insomnia Con er en undskyldning for at Dimple kan møde Rishi, den fyr hendes forældre har arrangeret potentielt ægteskab med. Han er, hvad Dimple ville kalde “the Ideal Indian Husband”. Rishi er spændt på at møde Dimple, og lære hende at kende, der er bare ingen, der har fortalt ham, at Dimple ikke aner, hvem han er. Han tror, hun ved, de skal mødes. Dimple har aldrig hørt om ham før i sit liv. Deres første møde er… akavet.

Dimple er umiddelbart imod Rishi, hun er alt det, hun ikke har brug for, men hun kan heller ikke bebrejde ham, at han er blevet ført bag lyset af hendes forældre. Så hun beslutter at et venskab ikke kan skade, problemet er bare det snart udvikler sig til at være meget mere. Sammen forsøger de at forene deres forældres forhåbninger og drømme for fremtiden med deres egne.

Dimple og Rishi er meget forskellige karakterer, der kommer fra samme baggrund, men har vidt forskellige forhold til den baggrund. Dimple har kun øje for sine studier og sin fremtidige karriere som programmør og webdesigner, og intet – ingen mand, ingen familie, ingen traditioner – skal stå i vejen for hende. Begge er stolte af deres forældre og deres kultur, men for Rishi spiller den en bestemt stort rolle i hans liv. Han er stolt af sin kultur og historie, og den to-delte position han har i verden, som både indisk og amerikansk. Han finder en tryghed og skønhed i traditionerne og ser en vidunderlig mulighed i Dimple og et ægteskab mellem dem, mens det for Dimple er mere en klods om benet. Sammen forsøger de at navigere en verden, de i stigende grad må gøre deres egen.

Dimple mener romantik er uforenelig med en karriere, men jo tættere på Rishi hun kommer, jo mere bliver hun i tvivl om sine prioriteter. Rishi er draget af Dimples mod, og den måde hun tør jage efter sine drømme uden at tænke på konsekvenserne, og uden at lade sig stoppe.

Det er en virkelig fin, eftertænksom roman med to fantastiske hovedpersoner, der hver har sin charme. Jeg var vild med Dimples stædige insisteren på at følge sine drømme, og jeg så meget af mig selv, i den måde hun havde en bestemt idé om fremtiden og nægtede at vige fra den. Sådan var jeg selv, og det er så velkendt en følelse. Jeg blev også umådeligt charmeret af Rishi, og tabte totalt mit hjerte til ham. Åh, jeg ville ønske jeg havde mødt (eller en dag møder) en fyr som ham. Han er totalt dåne-værdig, men ikke overvældende perfekt. Han er realistisk og vidunderlig. Han holder sig også til en bestemt idé om, hvordan hans liv skal se ud, og viger ikke fra den, selvom det betyder han ender med at ofre meget af sig selv og sin personlige frihed.

Det bliver dog besværliggjort, når man ender med at falde for en kvinde, der ikke passer ind i den fremtid, man havde udset sig selv. En kvinde, der insisterer på, at også du følger dine drømme, og ikke går på kompromis.

Jeg ville ønske, der havde været lidt mere fokus på selve Insomnia Con og den app Dimple og Rishi skal programmere for at vinde. Ikke fordi jeg går op i programmering, men fordi det er så stor en del af Dimples liv, og at give så få detaljer gør det indimellem lidt svært at tro på, at Dimple faktisk er så passioneret omkring det.

Intet kan dog ændre på, at jeg var vild med bogen. Sandhya Menon har skrevet en charmerende og vidunderlig roman om at forelske sig, følge sin drømme, og skrive sine egne regler, der hverken er dikteret af familie eller samfundet. Dimple og Rishi er fantastiske, og jeg var ked af at lægge dem fra mig, da jeg var færdig. De to kunne jeg læse om for evigt.

DSC_0695-2

DSC_0687-1

DSC_0686-2

“Wide Sargasso Sea” af Jean Rhys

Wide Sargasso Sea af Jean Rhys, originalt udgivet: 1966, 151 sider, Penguin Modern Classics. English review.

DSC_0599-1

DSC_0624-1

… If I was bound for hell let it be hell. No more false heavens. No more damned magic. You hate me and I hate you. We’ll see who hates best.

Jane Eyre er en af mine yndlingsromaner. Det har den været siden, jeg læste den første gang. Alligevel forholder jeg mig ekstremt kritisk overfor den. Rochester, så meget som jeg holder af ham som litterær karakter, er ikke et specielt godt menneske. Han er manipulerende, på alle mulige måder.

Og han har gemt sin kone oppe på sit loft, mens han selv lever sit liv, forelsker sig i en ny kvinde og forsøger at tænke så lidt på hende som muligt. Det er ikke fordi han er på toppen af romantiske helte, men Jane Eyre er også i langt højere grad gotik end den er romantik.

Wide Sargasso Sea handler om kvinden på loftet, der har inspireret en flod af feministisk kritik. Den originale “madwoman in the attic”. Den fortæller historien om, hvordan hun, der her hedder Antionette, starter som en ganske almindelige pige, og vokser op til at blive en kvinde i et politisk og racemæssigt ustabilt miljø. Hun møder en mand, der i hele romanen forbliver uden navn, men som uden tvivl er Rochester. Jeg vil kalde ham R.

Disse to mødes på eksotiske Jamaica og presses af deres respektive familier ind i et kærlighedsløst, men profitabelt ægteskab (for familierne). R, bitter og vred over at have været så svag at lade sig manipulere til at acceptere ægteskabet, lader alle sine bitre følelser gå ud over Antoinette, der blot er en uskyldig brik i et patriarkalsk spil.

Antoinette, kvinde, creole (hvilket Jean Rhys selv var) og uden midler eller penge, har intet andet valg end at acceptere sit lod i livet. Langsomt tages hendes identitet, personlighed og frihed fra hende. Igennem hele romanen skifter hun navn, hun er først Antoinette Cosway,  så Antoinette Mason, så Antoinette Rochester. Hele tiden skifter hendes navn og identitet baseret på hendes forhold til de mænd, der styrer hendes liv.

R, der selv lod sig manipulere, begynder nu at manipulere Antoinette for at føle en flig af magt. Det er en kamp mellem viljer, og selvom begge er ulykkelige i ægteskabet, så har R alle kortene på sin hånd. Han er en mand, han er hvid, han har penge, han har ejendom, og han har mulighed for at rejse sin vej. Antoinette har i sidste ende ikke engang ejerskab over sig selv eller sin identitet. Den vristes fra hende, ord for ord, handling for handling.

Names matterlike when he wouldn’t call me Antoinette, and I saw Antoinette drifting out of the window with her scents, her pretty clothes and her looking-glass.

At hun konstant må skifte navn, mens R forbliver navneløs, er også en måde at fortælle os, hvor urørlig R er. Ikke blot fordi han er i en langt bedre position end hende rent samfundsmæssigt, men også fordi han, på et meta-plan, tilhører en helt anden historie. En historien Jean Rhys på ingen måde kan røre ved. Hvad end der sker i Wide Sargasso Sea, så får Rochester sin lykkelige slutning i Jane Eyre, og Antoinette bliver den gale kvinde på loftet. Uretfærdigheden er åbenlys, men gøres aldrig simpel.

Det er en ufatteligt kompleks roman, og samtidigt ufatteligt smuk i sit udtryk. Sproget er emmer af forførende råddenskab. Som at se på en skål med frugter, der er helt perfekte, men så snart du tager en i din hånd, så falder den fra hinanden, blød og rådden helt ind til kernen. Antoinette og R befinder sig en regulær paradisets have, og bag blomsterne er den fyldt til bristepunktet med slanger, der hvisker deres løgne. R bliver dominerende, ondskabsfuld og uforstående overfor Antoinette, mens Antoinette i takt med hans forvandling bliver mere og mere fanget imellem hendes forskellige identiteter og ønske om at bryde fri.

Til sidst er hun blot en sprogløs skal, der helt har overgivet sig til R, der nu kalder hende Bertha. Et propert engelsk navn, og han tvinger hende prompte med til England, hvor hun kan bo på hans loft. Hun har mistet sig selv, og er blevet til intet andet end en brik i et spil. En desperat ånd, nærmest, hvis eneste mål er at tage livet fra ham, ganske som han tog det fra hende.

Det er en frodig, sanselig og destruktiv roman, fyldt med fantastiske beskrivelser, og en stigende følelse af klaustrofobi, desperation og ubehag. Af vold. Jo større skellet mellem Antoinette og R bliver, jo mere voldsom bliver romanen. Ikke i handling, nødvendigvis, men i følelser. Det er en fortælling om, hvordan en kvinde bliver ødelagt. Hvordan hun destrueres og gendannes til at tjene mænd, der ikke har fortjent hende.

Jeg har ikke ord for, hvor fantastisk en roman, jeg synes det er. Eller hvor vigtig. Det er et af de mest elegante og velfortalte stykker litteratur- og kønskritik jeg nogensinde har læst. Også blot en af de bedste bøger jeg har læst, og den vil for evigt være en personlig favorit. Hvis du også holder af Jane Eyre, så er den her roman et must.

Justice. I’ve heard that word. I tried it out. I wrote it down. I wrote it down several times and always it looked like a damn cold lie to me. There is no justice.

DSC_0620-1

DSC_0617-1

“The Upside of Unrequited” af Becky Albertalli

The Upside of Unrequited af Becky Albertalli, udgivet: 2017, 352 sider, Penguin. English review.

DSC_0466-1

DSC_0454-1

Der følger altid en hvis frygt med at læse en bog af en forfatter, hvis tidligere bøger du har elsket. Frygten for at blive skuffet, for ikke at forelske sig på samme måde igen.

Hvad nu hvis de har skrevet en dårlig bog? Becky Albertallis Simon vs The Homosapiens Agenda er en af mine absolut yndlingsbøger, så jeg var lidt ængstelig for The Upside of Unrequited.

Det var der ingen grund til.

The Upside of Unrequited handler om Molly, der har haft 26 crushes, men aldrig er blevet kysset af nogen. Hun er 17 år og mere end klar til at det skal ændre sig. På den anden side frygter hun lidt det aldrig kommer til at ske. Ikke kun på grund af hendes vægt, men det spiller en rolle. For Molly er ikke den gængse hvepse-tynde protagonist, hun er tyk. Gudskelov så hader hun ikke sin krop, en trope det ellers er let at falde i, Molly er mest af alt bange for at resten af verden vil hade den. Hun er vant til at blive dømt for sit udseende, at få nedladende kommentarer og så videre, men hun føler hun er kærligheden værd.

Så da to fyre begynder at vise interesse, den sexede hipster Will og den søde, men akavede fantasy nørd Reid, så beslutter Molly sig for endelig at tage chancen og risikere sit hjerte. Det viser sig dog at være en mere kompleks proces end som så.

Ikke mindst fordi hendes tvillingesøster, Cassie, har fundet sig sin første kæreste, Mina, og pludselig står de to søstre overfor den meget reelle risiko at de vil vokse fra hinanden. Når man hele livet har været hinandens vigtigste person, hvad sker der så, når en anden truer med at overtage den plads?

Det er en roman, der bare er så fucking bedårende og charmerende. Molly er en fantastisk protagonist, der hverken er for naiv eller fjollet, men virkede vildt realistisk. Mange af hendes tanker kunne jeg genkende fra mig selv, da jeg var på hendes alder. Usikkerheden omkring det første kys, sex og forhold generelt. De er en skræmmende størrelse, når man INGEN erfaring har.

Det er også en bog med et fantastisk diverst karaktergalleri. Der er Molly og Cassies to mødre, hvor af den ene er sort, og en af dem er biseksuel, Mina er koreansk-amerikansk og panseksuel, både Molly’s familie og Reids familie er jødiske, og selvom ingen af karaktererne er aseksuelle, så bliver det nævnt alligevel. Det var så forfriskende med en verden, der ligner virkeligheden. Det føltes på ingen måde tvunget eller overdrevet, bare naturligt.

Det er en af de ting Becky Albertalli gør allerbedst. Både i Simon og her. Hun forstår at skrive karakterer og historier, så de føles naturlige. Der er intet forceret eller urealistisk over den verden eller det plot, hun skaber. Det er vitterligt karakterer jeg tænker, jeg kunne støde på ude på gaden.

Man kan også tydeligt mærke hun har gjort noget ud af sine karakterer, de er ikke bare med for at fylde en diversitets kvote. Hun har undersøgt sit stof, og gjort det med respekt for dem, der faktisk skal spejle sig i disse karakterer. Og det betyder så uendeligt meget.

Mest af alt, så elskede jeg forholdet mellem Molly og Cassie, og Molly og Reid. Helt ærligt, så er Reid så latterligt charmerende, jeg havde lyst til at kysse ham selv. Åh. Kærligheden i den her roman er nok til at jeg selv får sommerfugle i maven, og ønsker mig (næsten) tilbage til dengang jeg var 17 og fuld af nervøsitet og forvirring.

Der er også enkelte cameos med karakterer fra Simon, og det gør mig så glad at vide, de to romaner og alle deres karakterer befinder sig i samme univers.

The Upside of Unrequited er et lille lysglimt i en ellers stigende mørk tid, den er et varmt kram fra en du holder af, den er fuld af glæde, mildhed, og charme. Ganske som Simon, så minder den mig om alt det bedste i verden. Og sådanne bøger kan vi ikke få nok af.

DSC_0473-1

DSC_0480-1

“Tell Me Again How A Crush Should Feel” af Sara Farizan

Tell Me Again How A Crush Should Feel af Sara Farizan, udgivet: 2014, 296 sider, Algonquin Young Readers. English review.

DSC_0389-1

Amerikansk-Iranske Leila går i high school, og gør sit bedste for at holde sig til sine venner og ikke skille sig for meget ud. For hun har en hemmelighed, noget ingen ved om hende: hun kan lide piger. Og det må meget gerne forblive en hemmelighed. Hun har ikke brug for at hele skolen behandler hende anderledes, eller taler bag hendes ryg, og hun har absolut ikke brug for at hendes traditionelle, iranske forældre finder ud af det.

Men da en ny pige, Saskia, dukker op på skolen, så falder Leila for hende ved første øjekast. Hun er alt det Leila gerne vil være, og alt det, hun ville ønske hun kunne få. Så da Saskia begynder at vise interesse i Leila, er det pludselig ikke så let at skjule alt det, hun føler for. Måske er det på tide at give slip.

Tell Me Again How A Crush Should Feel er en virkelig sød, virkelig fin roman om den første kærlighed, om at komme ud til omverdenen, og om den frygt, der er indbygget i at befinde sig indenfor LGTBQIA spektrummet. I det her tilfælde er Leilas frygt forstyrket af at hendes forældre er fra Iran, et land, hvor homoseksualitet er forbudt. Det er dog en frygt, som jeg tror mange queer personer føler, ligemeget hvem deres forældre er eller hvor de er fra. Frygten for at blive udstødt er der altid.

Men hendes iranske baggrund giver en anden konflikt, for også her føler Leila sig som en outsider. Ingen forstår helt den del af hendes liv, så da Saskia, der selv er biracial, kan tale med hende om det, så føler Leila sig for første gang virkelig set.

Mest af alt, så er det bare en rigtig god roman om at være teenager, om at navigere venskaber og romantik, om at beslutte hvem og hvad man vil være. Man begår så uendeligt mange fejl, man får sit hjerte knust, og man fortryder en masse, men det er også her, man ligger bunden for den person, man bliver. Hvor sårbar det end betyder man må være.

Leila tror hun har alle sine medstuderende regnet ud, men det viser sig hurtigt, at jo tættere på dem hun kommer, jo mindre viser det sig hun faktisk ved. Jo mere Leila regner sig selv ud, jo mere går det også på for hende at selv de personer, hun troede hun kendte allerbedst, har hemmeligheder, lidenskaber og drømme, hun ikke ved noget om.

Den mindede mig en del om Simon vs. The Homosapiens Agenda, og har rigtig mange af de samme elementer, uden at de dog føles ens. Det her er uden tvivl sin egen historie. Men hvis man nogensinde har ønsket sig en lesbisk version af Simon, så er den absolut her.

Eller hvis man som mig bare fucking elsker high school romances.

Det her er ikke en perfekt roman, men den var lige præcis, hvad jeg håbede den ville være. Jeg troede, jeg vidste præcis, hvad jeg gik ind til, men den overraskede mig faktisk også en smule. En dejlig, dejlig bog.

“The Hate U Give” af Angie Thomas

The Hate U Give af Angie Thomas, udgivet: 2017, 464 sider, Forlag: Balzer + Bray. English review.

dsc_0327-1

dsc_0315-2

Jeg har ventet i spænding på den her bog, og nu hvor den endelig er her kan jeg med glæde fortælle, at den er absolut alt det, jeg håbede den ville være.

På vej hjem fra en fest bliver Starr og hendes ven Khalil stoppet af politiet. De har intet gjort forkert, men aftenen ender alligevel med at betjenten skyder Khalil tre gange og dræber ham på stedet. For de flest af os er det ikke en ny historie, i USA sker det alt, alt for ofte at sorte bliver skudt og myrdet uden grund.

Hvad der følger er Starrs kamp for retfærdighed, og om at finde modet til at fortælle en historie, det langt fra er alle, der ønsker at høre.

Det er et svært, komplekst og ømt emne, som Angie Thomas håndterer med respekt og rå ærlighed. Hun viser os en virkelighed, der ofte gemmes væk, og det betyder, der ikke lægges fingre imellem. At det her er hendes debut er svært at forstå, for den er imponerende. På alle punkter.

Den rammer ubønhørligt og brutalt med sin sandhed, og viser en side af en sag, der desperat har brug for at blive vist. Det er let at afskrive ofrene for disse politidrab som bandemedlemmer, kriminelle eller skyldige i et eller andet, men der er ingenting, der kan forsvare at skyde en ubevæbnet sort mand eller kvinde, der intet har gjort forkert. Ligemeget hvem de er.

Ikke bare tager The Hate U Give et alt for relevant emne og gør det forståeligt for alle, også de af os, der befinder os fuldstændigt på den anden side af sagen – os, der aldrig ville blive skudt uden grund, fordi vi er hvide. Men hun giver os også karakterer, der alle er levende, og en historie, der afliver stereotyper, og giver et portræt, der oplyser, uddanner og forklarer – uden at lægge fingre imellem eller spare os for de hårde detaljer, hvor svært det end er at høre dem. Som hvid er det fordi vi er med til at opretholde et system, der tillader den slags at ske, og det kan være svært at se i øjnene. Men for dem, der ser sig selv i Starr og hendes liv, der er det at se i øjnene at du kan blive myrdet, og verden vil ikke yde dig retfærdighed, primært på grund af din hudfarve.

Udover at behandle Black Lives Matter, så giver den også et indblik i alle de måder systemet, rent strukturelt, er bygget så sorte har sværere ved at opnå den samme levestandard som hvide. Den forklarer, uden at fremmedgøre, hvor stor en forskel, det gør, om du er sort eller hvid, og hvor direkte livstruende det er. Den dømmer ikke, men den peger, uden at vige tilbage et eneste sekund, en insisterende finger mod uretfærdigheder, der ikke burde eksistere, men som gør det alligevel.

Det er også Starrs første skridt ind i aktivisme. Pludselig skal hun beslutte om hun tør sige sandheden på nationalt tv, og forsøge at få retfærdighed for Khalil.

Men det er også en virkelig rørende historie om familie, om balancen mellem at beskytte dem man elsker og gøre det, der føles rigtigt. Starrs familie er oprigtigt fantastisk, og jeg ville ønske det var min familie. De er ikke perfekte, men de elsker hinanden dybt, og med den slags kærlighed i ryggen kan man klare det meste.

Og så handler det om venskab, om at vide, hvornår en person ikke er god for en, og hvor meget man vil tillade før man siger stop.

Der er ufattelig meget at tage fat på med den her bog. Den kommer ind på virkelig mange emner, uden at det nogensinde virker unaturligt. Det er alt sammen vævet sammen til et slående, personligt portræt af en hverdag, med alle de bekymringer, og al den frygt, som millioner af mennesker må leve med, og som mange kan genkende, men som for mig er fremmed.

Og selvom den dækker et så tragisk emne, og har masser af øjeblikke, hvor man har lyst til at kigge væk (Thomas’ nådesløse ærlighed er virkelig imponerende), så er den også fuld af humor, fabelagtige, smukke og hjerteknusende hverdagsøjeblikke og en helt særlig varme, der gjorde jeg ikke kun undgå at elske den, eller de personer, den giver til mig.

Den er fyldt med liv. Starr, hendes familie eller hendes omgangskreds nægter at give op eller glemme, men insisterer på kampen om livet og retfærdigheden. Og Thomas inviterer os til at kæmpe med dem.

Der er intet ved den her roman, jeg ikke kunne lide, og jeg er så begejstret for at Angie Thomas har fået sin debut. Hvad end hun kommer med næste gang, så skal jeg læse det, for det her er ikke bare en vigtig roman, det er en fucking god roman.

dsc_0312-2

dsc_0322-2